Jensine Cathrine Schrøder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1870, Olstrup, Fuglse, Maribo; Husholderske; Adresse:
  Lungholm Hovedgård

Notater:

Ugift.

Fødsel:
Schrøder-slægtsbog: "Jensine Catrine Schrøder (Trine) (26/2 *) 1820 - 5/1 1892). *) Kirkebogen har 23/3, men her foreligger formodentlig en Forveksling med Dagen for hendes Fremstilling i Kirken. (men dato for dåb er anført i KB!).

Levned:
Hun var hjemme, da hendes Stedmoder døde 1839, men havde ellers forskellige Tjenester, bl.a. som Lærerinde paa Nørregaard ved Bandholm, og Ørebygaard nær Juellinge. Senere var hun i en Aarrække Oldfrue hos Baron Bertouch-Lehn paa Lungholm, derefter styrede hun Hus for sin Halvbroder Christian paa Jægersbo. Efter Faderens Død boede hun dog den meste Tid i Maribo.
Hun var meget munter og frisk, havde en ret god Sangstemme og kunde en Mængde Viser, som hun gerne sang; hun havde ogsaa læst en Del. Hun sagde om sig selv, at Vorherre havde taget fejl, da han lod hende blive en Pige, "jeg skulde have været en Dreng". Ogsaa hun var duelig og pligttro i sin Gerning, opofrende overfor sine Halvbrødre og især paa de gamle Dage kærlig overfor dem og sine Omgivelser, hvis Venskab hun vandt.

Beskæftigelse:
FT 1870, Lungholm Hovedgård, Olstrup, Fuglse, Maribo: Sophie Frederikke Charlotte Schrøder, 55, U, Skjørringe, Logerende, og Jensine Catrine Schrøder, 50, U, Skjørringe, Husholderske, Tjenestefolk.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Skytte; Adresse:
  Basnæs
• Beskæftigelse: ca. 1807, Skørringe, Fuglse, Maribo; Hestehandler
• Beskæftigelse: 1813, Skørringe, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Christianssæde
• Bopæl: 1860, Skørringe, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Vester Skørringe

Notater:

Levned:
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.

Beskæftigelse:
Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).

Beskæftigelse:
For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)

Beskæftigelse:
Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.



Bopæl:
FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.

Jens blev gift med Johanne Elisabeth Wagner. Johanne blev født cirka 1775 i København; døde den 12 dec. 1832 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 19 dec. 1832 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Waldner

Notater:

Fødsel:
Ifl. Schrøder-slaægtsbogen: Johanne Elisabeth Wagner, datter af snedkermester Wagner i København (ej fundet).
KB ved børns dåb i Engestofte: Johanne Wagner.
KB ved børns dåb i Skørringe: Johanne Waldner.
KB ved død: Johanne Waldner.

Levned:
Datter af Snedkermester W. i København. Hun døde 57 Aar gammel den 12/12 1832. Hun blev sin Mand en tro og sparsommelig Hustru i de trange Aar, de levede sammen, og hun fødte ham ti Børn. Sognepræst Clausen-Bagge nævner hende som "den værdige", hendes Datter Lene, der trofast plejede hende i en længere Svaghedstid til hendes Død, kalder hende uforglemmelig.

Død:
Johanne Waldner (rettet fra Waldmand). Skovrider Schrøders kone, 57 Aar.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peter Schrøder (Bap 3 Sep 1809 - begr. 5 Aug 1812, 3 år gl.),
Magdalene (bap 17 Nov 1811 - begr. 26 Mar 1812),
Frederik Ferdinand Schrøder (4 Aug 1817 - 9 Mar 1818),
Frederik Ferdinand Schrøder (14 Jun 1818 - 18 Jun 1821).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peter Johannsen Schrøder
• Beskæftigelse: Skovrider
• Beskæftigelse: 1761, København, Københavns Universitet; Studerende

Notater:

"Rektor H. Schrøders barn Peder ..."

Levned:
Student 1761, men ikke glad for akademisk arbejde:" "Naar jeg rider forbi en Skole, rider jeg for en Ulykke alt hvad min Hest kan rende, for jeg kan ikke holde ud at høre paa den Mumlen i Skolen" [F. Schrøder, s. 15]. Jagtlærling, forstelev, jæger på gods i Jylland, kongelig. Skovfoged i Stenderup (1770-1784), siden i Aabenraa Amt (1784-1794), kongelig skovrider i Ulfshus under Haderslev Amt (179 -1821). Kongelig pension 1821.
"Naar han færdedes i Mark og Skov, havde han ofte sin Søn Jens Peter med, der tidlig selv fik Jagtgevær paa. De jævne sønderjyske Bønder, som mødte Fader og Søn fuldt udrustende, spurgte da ofte: "Men ka' den bæt' Knejt da åsse skyj'?'' "Ja," svarede faderen, "han skyder lige saa godt som jeg." Ofte tilføjede han med et lunt Smil: "Men det er ikke sagt, han rammer lige saa godt." (Frederik Schrøder s. 16).

Beskæftigelse:
Pensioneret skovrider (1821) ved død

Beskæftigelse:
KB ved død: "Efter Latinskolen blev han 1761 dimitteret til Student ved Kjøbenhavns Universitet ..."

Begravet:
KB giver en 3 sider lang biografi, Herunder anføres hustru og børn.

Peder blev gift med Lene Andersdatter Andkier den 25 sep. 1767 i Skrave, Frøs, Haderslev. Lene (datter af Anders Sørensen Andkier og Anne Cathrine Nisdatter Dall) blev født den 8 okt. 1744 i Vester Vamdrup, Anst, Ribe; døde den 6 jun. 1826 i Hammelev, Gram, Haderslev; blev begravet den 10 jun. 1826 i Hammelev, Gram, Haderslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helene Andresen

Notater:

Omtales som Helene eller Helena ifm. flere af børnene.

Fødsel:
Ifl. KB ved død (måske dåbsdato). KB for Vamdrup findes ej digitalt for året 1735-1759.

Notater:

Gift:
"D. 25 Sept copulerede jeg i hr. Skovrider Wegges Huus Mons. Peder Schrøder og Lene Andersdatter Andkier."
[Skovrider Oluf Wegge gift med Peder Schrøders søster Anna Sophia Schrøder; se disse]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Lærer
• Titel: 1717; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 1722, Frederikshald, Østfold, Norge; Rektor
• Beskæftigelse: 1730, Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; Rektor; Adresse:
  Frederiksborg Latinskole, Hillerød
• Beskæftigelse: 1756, København, Københavns Universitet; Professor

Notater:

Levned:
Schrøder, Johannes, 1696-1774, Rektor, blev født 4. Febr. 1696 i Helsingør, hvor hans Fader – af samme Navn – den Gang var Kapellan ved St. Olai Kirke, men, samtidig med at han forfremmedes til Sognepræst, døde af Pest (1711); Moderen, Sophie f. Rosenmeyer (d. 1732), var Datter af den store Handelsmand og Godsejer Carl R. Han blev Student 1715 og Aaret efter Hører ved Helsingørs Skole. 1717 tog han Attestats og besøgte derefter tyske Universiteter indtil 1720, da han vendte tilbage til Skolegjerningen i Helsingør. Hans Moster Bispinde Deichman i Christiania ønskede ham imidlertid til Huslærer for sine Børn, og han drog da 1721 til Norge og blev tillige Biskoppens Amanuensis; men han befandt sig alt andet end vel i denne Stilling og foretrak den usle Plads som Rektor i Frederikshald (1722). Denne Skole var i yderligt Forfald; i mange Aar var ikke en eneste Discipel dimitteret der fra. I 8 Aar holdt S. ud (1726 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn), og i alle disse Aar lykkedes det kun
at faa én Discipel dimitteret. 1730 opnaaede han endelig Forflyttelse, i det han ved Lintrups Hjælp blev Rektor i Frederiksborg. Han virkede her med stor Dygtighed og vidste at omgaas Ungdommen med Venlighed. 1756 fik han Kancellipræsidentens, Grev Holsteins, egenhændige Brev med Underretning om, at han var udnævnt til Domprovst i Roskilde; men inden Kaldsbrevet blev udfærdiget, fattede Regeringen andre Tanker, og i Steden for Kaldsbrev fik S. Bestalling som titulær Professor. Han vedblev da sit Rektorat, indtil Alder og Sygdom nødsagede ham til at tage Afsked 1766. Han døde i Slaglille Præstegaard ved Sorø 16. Maj 1774. Hans Hustru, Gunild f. Bendike, hvem han havde ægtet i Frederikshald 1724, var allerede død 1747. – S. nød baade Anseelse som Skolemand og var en betydelig lærd, der stod i Venskabsforhold til adskillige af sin Tids litterære Mænd; han havde rige Kundskaber i Filologi og Historie. Som Forfatter har han kun i sin norske Embedstid ladet trykke et Par Smaaskrifter:
«Kort hist. Beskrivelse over Frederikshald paa Rim» (1727) og «Frederikshalds Kirkes Indvielse» (1729). (DBL, 1. udg).
Omfattende og detaljeret biografi samt slægtshorie med tavler i Giessing 1781.
Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

Beskæftigelse:
1716 tredie Lectie-Hører i Helsingør, hvor han underviste på skolen og studerede om aftenen og natten. 1720 fjerde Lectie-Hører i Helsingør. 1721. Huslærer hos biskop Deichmann i Christiania (gift med hans moster).

Titel:
Student 1715, Filosofikum, Teologisk eksamen (cum laud) 1717. Udlandsrejse 1719 til flere berømte lutherske universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor han læste østerlandske Sprog og holdt en teologisk disputats. Magistergrad 1726.

Beskæftigelse:
Rektor i Frederikshald, Norge 1722-1730.

Beskæftigelse:
1730 - 1766. ”Som sin Tids betydeligste danske Skolemand øvede Johs. Schrøder en overordentlig Indflydelse”. ”Som Lærer var han utrættelig; han lod det ikke være nok med den almindelige Undervisning på Skolen, men læste også privat med de tungnemme Elever på sit Studerekammer fra Kl. 5 om Morgenen til Skoletid, og fra dennes Slutning til Kl. 8 om Aftenen, så længe hans Kræfter kunde slå til”. ”Med sin medfødte Sagtmodighed var han på Skoletugtens Område langt forud for sin Tid; "thi Barskhed, Strænghed, Riiset, som da var det almindelige Skole-Scepter, var ham altid modbydelig." Pietist i den oprindelige betydning, senere modstander af den fanatiske pietisme og ”Kendemærke på en pietistisk Præst at være dimitteret fra Johs. Schrøders Skole.”

Beskæftigelse:
Professor philosophiæ extraord. ved Kjøbenhavns Akademie 22/10 1756 - 1766,

Død:
Epitafi i Slaglille Kirke over "den velfortiente og elskte fromme Gamle Herr Magister'' : "Han var en ufortröden Lærer, en venlig og from Mand, Fader og Menneske-Ven, En god Christen, altid fornöyet med Guds Veye og tryg under hans Varetægt. Sov her hen i et fast Håb om det Tilkommende: Jeg veed, at min Frelser lever, Job. XIX, 25."
"Kisteplade over Johannes Schrøder, Magister, Professor extraordinarius philos., Rektor emeritus i Frederiksborg, født i Helsingør 4. Febr. 1696, død i Slaglille 16. Maj 1774, hvor han i Rolighed tilbragte sine sidste Dage hos sine Born efter 50 Aars Skoletjeneste i Frederikshald, Helsingør og Frederieksborg, i hvilken han befordrede 392 til Studenter, gift med Gunnild Pedersdatter Bendike 24. Okt. 1724, død 9. Nov. 1747; ni Sønner, fem Døtre, hvoraf fire Sønner, to Døtre og tyve Børnebørn efterlever. Blyplade og Kistebeslag opsat paa en Trætavle paa Skibets Nordvæg. (Danmarks Kirker).

Johannes blev gift med Gunnild Pedersdatter Bendike den 24 okt. 1724. Gunnild (datter af Peder Pedersen og Anna Maria Bendike) blev født i 1702 i Frederikshald, Østfold, Norge; døde den 29 nov. 1747 i Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
KB-side for året mangler.

Notater:

Gift:
Gunnild Bendike blev mor til ni sønner og fem døtre, hvoraf dog kun fire sønner og tre døtre overlevede hende. (F. Schrøder).
Blandt yderligere børn: Peder (bap. 29 Dec 1737), Peder (bap. 6 Feb 1739), Anna Elisabeth (bap. 25 mar 1740), Christian Friederich (bap. 4 Apr. 1745).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vester Vamdrup, Anst, Ribe; Lærer

Notater:

Fødsel:
KB ved død: 56 år. Ej fundet i KB Vamdrup 1701-15, men der er dog et uægte barn, Anders bap 11 Apr 1711.


Beskæftigelse:
Kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup.

Anders blev gift med Anne Cathrine Nisdatter Dall den 21 apr. 1740 i Skodborg, Frøs, Haderslev. Anne døde den 10 aug. 1749 i Vamdrup, Anst, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Catharina Dal

Notater:

Død:
KB mangler digitalt 1735-1759.

Notater:

Gift:
D. 28 Febr. trolovet Anders Sørensen Ankier og Anne Catharina Dals, og D. 21 Apriel Copuleret.