Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Sophie Pedersdatter

Sophie Pedersdatter

Kvinde ca. 1645 - 1663  (18 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Sophie Pedersdatter blev født cirka 1645 (datter af Peder Pedersen og Margrethe Clausdatter); døde den 4 dec. 1663.

    Notater:

    Levned:
    Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

    Sophie blev gift med Peder Pedersen Lerche den 14 sep. 1662. Peder blev født i 1613 i Nyborg, Vindinge, Svendborg; døde den 1 jan. 1683; blev begravet den 12 jan. 1683 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Barn i ægteskabet: dødfødt datter (4 Dec 1663).


Generation: 2

  1. 2.  Peder PedersenPeder Pedersen blev født den 7 maj 1608 i Horsens, Nim, Skanderborg (søn af Peder Pedersen og Anne Nielsdatter); døde den 9 maj 1669 i København; blev begravet den 21 maj 1669 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1634; Skriver
    • Beskæftigelse: ca. 1640, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Købmand; Adresse:
      Gammel Strand 38
    • Beskæftigelse: 25 apr. 1655; Borgmester
    • Beskæftigelse: ml. 1657 og 1662, København; Direktør; Adresse:
      Saltkompagniet
    • Beskæftigelse: 8 feb. 1669, København; Højesteretsdommer

    Notater:

    Levned:
    "Gik i Horsens Latinskole til 1620, derefter i Skole i Lubeck, til han fik Plads hos Vinhandler Jesper (Caspar) Rotkopf i Kbh. 1624—30 tjente han hos Corfitz Rud til Fuglsang, 1630—32 hos Niels Trolle til Trolleholm, 1632—34 som Kornmaaler og Kældersvend hos Henrik Huitfeldt til Lillø, Befalingsmand paa Landskrona. Han rejste derpaa en kort Tid som Købmand paa Østersøen, men blev allerede 1634 Skriver hos Befalingsmanden paa Kbh.s Slot, hans gamle Husbond Niels Trolle, og siden hos dennes Efterfølger Oluf Brockenhuus til 1649, da han blev Skriver paa Kongens store Bryggers. 1650 rykkede han op i Stillingen som øverste Skriver i Rentekammeret og forlenedes med Kanonikater i Lund og Roskilde. Han har rimeligvis været en duelig Bogholder; sikkert er, at han vandt sig Velyndere inden for Centraladministrationen, hvis Chef fra 1652 var Rigshofmester Joachim Gersdorff. 25. April 1655 indsatte denne ham til Borgmester i Kbh., efter at han to Dage forinden var forordnet til Raadmand — en Tilsidesættelse af Magistratens Valgbeføjelser, som maa skyldes Regeringens Ønske om at se denne »kgl. Tjener« i Byens Forvalt- ningsraad. Sept. s. A. blev han, sammen med Joh. Steenkul og Herman Isenberg, Direktør for det nyoprettede Saltkompagni (op- hævet 1662); 1657 nævnes han som Interessent i det s. A. privilegerede »Sukkerraffinerværk«. Under Kbh.s Belejring 1658—-60 og Stændermødet 1660 træder han lidet frem. En Fortælling om, at han, mod Sikkerhed til Ejerne, skal have overladt Regeringen en Mængde Guld og Sølv, som den jyske Adel havde deponeret hos ham, for at sætte den i Stand til at købe af de Levnedsmidler, som Opdams Flaade Okt. 1658 førte til Byen, kendes kun fra en sen og usikker Overlevering. Personligt forstrakte han Regeringen med betydelige Summer, for hvilke han fra 1661 fik en Del Krongods som Eje eller Pant. 1662 overtog han sammen med sin Kollega Borgmester Christoffer Hansen en af Islands »Fjerdinger« som Monopolhandelsomraade. 1661 blev han Medlem af Lovkommissionen, 1669 Assessor i Højesteret. Ved sine fem Døtres Ægteskaber omgaves han med en Kreds af indflydelsesrige Svigersønner (Karl Henriksen Rosenmeyer til Totterupholm og Lystrupgaard, senere Præsident Hans Nansen d. Y., senere Assessor Peder Pedersen Lerche, Biskop Niels Randulf, Professor Rasmus Hansen Brochmand). — Maleri (Fr.borg). Stik af Alb. Haelwegh efter Maleri af H. Dittmers. Portrætteret paa Heinr. Hansens Maleri af Arvehyldingen 1660 (1879—80, Fr.borg). Un
    Universitetsprogram 1669. M. Henrichsøn (Tistorf): Ligprædiken over P. P., 31. Maj 1669, 1671. C. Giessing: Nye Saml. af Danske, Norske og Is- landske Jubel-Lærere, II, 1, 1781, S. 228 f., 234 (Tab. IV). Genealogisk og biographisk Archiv, udg. af det genealogisk-biographiske Selskab, 1840— 49, S. 169. O. Nielsen: Kiøbenhavns Hist. og Beskrivelse, III—V, 1881—89. F. J. West: Kronens Skøder, II, 1908. C. O. Bøggild Andersen: Statsomvåningen i 1660 ,936." (DBL 1933, Bøggild Andersen).
    Holbek & Brun (cit ?): "Fra 1640'erne havde Peder Pedersen drevet selvstændig købmandshandel i københavn, hvor han fra 15. marts 1647 ejede og beboede den nuv. ejendom Gammel Strand nr. 38 hvor grunden dengang strakte sig helt igennem til Læderstræde. Gården blev først solgt af arvingerne 1681. Desuden ejede han fra 1649 en stor grund på Slotsholmen (gl. matr. nr. 109A), hvor nu Christiansborgs Nordfløj og Thorvaldsens museum ligger; denne grund eller ejendom solgte han i 1661. Frem til 1664 havde han tillige ejet nabogrunden (nr. 109B). - Desuden ejede han i 1660'erne endnu en grund (nr. 111) på Slotsholmen.
    I 1664 søgte han - dog forgæves - forpagtningen af monopolhandelen på Færøerne, men i de følgende år tog han livligt del i stadens erhvervsliv. - omkr. 1650 drev han større forretninger sammen med Hans Nansen og Find Nielsen (Trellund).
    Fra midten af 1640'erne hørte han til kredsen af statsleverandører, idet han skaffede korn og kreaturer, som betaltes med kontanter eller evt. korn fra de kgl. len. - i 50'erne leverede han sammen med Johan Steinkuhl (Steenkuhl) bla. lammekød og fisk fra Island, humle og mel fra Danzig og jysk rug til flåden. - Omkr. 1650 drev han forretning af virkelig format med f.eks. korn og malt.
    I 1655 - vel ved datteren Elses bryllup - bevilligede kongen ham tre store dyr, som jægermesteren skulle skyde i Skåne, og tre dådyr fra den kgl. vildtbane. I 1655, da han om foråret var blevet borgmester, blev han i september sammen med Johan Steenkul og Herman Iserberg direktør for det nyoprettede Saltkompagni, der igen blev ophævet 1662. og i 1657 nævnes han som interessent i et nyt sukkerraffinaderi.
    Under Svenskekrigene og Københavns belejring 1657-60 samt stændermødet 1660 trådte Peder Pedersen lidt i baggrunden. - En fortælling om, at han mod sikkerhed til ejerne skulle have overladt regeringen en mængde guld og sølv, som den jyske adel havde deponeret hos ham, for at sætte den istand til at købe af de levnedmidler, Opdams hollandske flåde i oktober 1658 førte til byen, kendes kun fra en sen og usikker overlevering.
    Men personligt forstrakte han regeringen med betydelige summer, for hvilke han 1661 fik en del kronegods til eje eller som pant.
    1662 fik han sammen med borgmester Christoffer Hansen en del af Islands "fjerdinger" som monopolhandelsområde. Og i 1660'erne leverede han varer til staten i stor stil og samarbejdede i øvrigt med sin efterhånden pæne samling af indflydelsesrige svigersønner og deres slægtninge indenfor hovedstadens toneangivende kredse.
    I 1661 var han blevet medlem af den lovkommission, hvis virksomhed mange år senere resulterede i Christian V's Danske Lov, ligesom han i 1669 blev assessor i Højesteret. Men samme år døde han, hvorpå enken synes at have drevet noget af handelshuset videre."
    Giessing (1781) beretter om hans indsaats under Københavns belejring, hvor han sørgede for at betale den hollandske undsætningsflåde.
    Også omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt". Se også biografi i Kjøbenhavns Historie

    Beskæftigelse:
    1634 Skriver hos Niels Trolle og siden Oluf Brockenhuus på Københavns Slot, 1650 Skriver paa Kongens store Bryggers, samme år øverste Skriver i Rentekammeret.
    "Medens han var Renteskriver, blev han benaadet med Kannikedømmer i Lund og Roskilde." (Kjøbenhavns historie)

    Beskæftigelse:
    1662 andel i Islands "fjerdinger" som monopolhandelsområde
    Sted: 1649 tillige ejer af en grund på Slotsholmen (gl. matr. nr. 109A). (Kjøbenhavns historie): "købte 1663 den store Ejendom med tilliggende Have, der laa lige overfor den nuværende Postgaard, hvorigennem Kronprinsensgade i senere Tider blev lagt. Han ejede den dog kun i faa Aar. Han var indtil 1655 Forpagter af Islemark."

    Beskæftigelse:
    (Kjøbenhavns historie): 25. April 1655 "af sær kgl. Naade" blev (han) beskikket til Borgmester, ved hvilken Lejlighed den Formalitet blev iagttaget, at han først aflagde Ed som Raadmand for Dagen efter at blive indsat som Borgmester.

    Beskæftigelse:
    samt 1657 interessent i Sukkerraffinerværket.

    Beskæftigelse:
    Assessor i Højesteret. Medlem af lovkommissionen 1661.

    Peder blev gift med Margrethe Clausdatter den 12 aug. 1636 i Hansted, Voer, Skanderborg. Margrethe (datter af Claus Thomsen og Mette Jensdatter) blev født den 21 sep. 1604 i Hansted, Voer, Skanderborg; døde i okt. 1680 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 22 okt. 1680 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Margrethe Clausdatter blev født den 21 sep. 1604 i Hansted, Voer, Skanderborg (datter af Claus Thomsen og Mette Jensdatter); døde i okt. 1680 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 22 okt. 1680 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København.

    Notater:

    Fødsel:
    [KB Hansted først fra 1736]

    Levned:
    12. Avg. 1636 giftede han sig med Margrete Klavsdatter, der havde tjent Fru Anna Lykke til Sæbygaard og døde 1680; med hende havde han 5 Døtre, af hvilke Elisabet blev gift med den yngre Hans Nansen, Sofie med Peder Pedersen Lerche, Anna med Karl Rosenmeyer, Mette med Biskop i Bergen Niels Randulf og Else med Professor Rasmus Brochman; 3 andre Børn blev ikke voksne. (Kjøbenhavns historie)
    Holbek & Brun: Skal have tjent en "fru Anne Lykke til Sæbygaard". Det kunne måske være Frederik Quitzows enke, Anne Lykke til Quitzowsholm og Hasmark, begge i Norup sogn nord for Odense. I bekræftende falds var hun søster til Hans Clausen der i 1636 var foged på Hasmark.

    Notater:

    Gift:
    To børn er begr. i St. Nikalaj Kirke i Kbh: "Peder Pedersens to børn 29. nov. 1640, 1. sept. 1652" (Danmarks Kirker)

    Børn:
    1. Anna Pedersdatter blev født cirka 1637 i København; døde i maj 1679 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 16 maj 1679 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København.
    2. Else Pedersdatter blev født cirka 1638; døde i 1705.
    3. Mette Pedersdatter blev født i 1643; døde i 1679.
    4. 1. Sophie Pedersdatter blev født cirka 1645; døde den 4 dec. 1663.
    5. Elisabeth Pedersdatter blev født den 24 aug. 1648; døde den 23 feb. 1694.


Generation: 3

  1. 4.  Peder Pedersen og døde.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Horsens, Nim, Skanderborg; Købmand

    Notater:

    Beskæftigelse:
    Handelsmand. KB først fra 1680.

    Peder blev gift med Anne Nielsdatter. Anne og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Anne Nielsdatter og døde.
    Børn:
    1. 2. Peder Pedersen blev født den 7 maj 1608 i Horsens, Nim, Skanderborg; døde den 9 maj 1669 i København; blev begravet den 21 maj 1669 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København.

  3. 6.  Claus Thomsen døde cirka 1612 i Esbjerg, Skast, Ribe.

    Notater:

    Død:
    KB Skast først fra 1739, Esbjerg senere.

    Claus blev gift med Mette Jensdatter. Mette døde cirka 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Mette Jensdatter døde cirka 1612.
    Børn:
    1. 3. Margrethe Clausdatter blev født den 21 sep. 1604 i Hansted, Voer, Skanderborg; døde i okt. 1680 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 22 okt. 1680 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København.