Niels Jacobsen Barfod

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Mikkelsdatter. Mette blev født cirka 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Børn i ægteskabet: Morten Nielsen Barfod (1652-1652), Maren Nielsdatter Barfod (1654-1654).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: før 1624, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: 1635, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged

Notater:

Gift 2: med Anna Christensdatter, Datter af Christen Jensen i Nørre Fastrup.

Levned:
Jakob Mortensen var en velstaaende Mand, Da der i 1647 skulle gives Skat af Rentepenge, maatte han give af 500 Sletdaler. 24. Feb. bevilgedes der ham den halve Kongetiende af Gjellerup Sogn efter Præsten Hr. Jensens Død, idet den tidligere havde ligget til hans Gaard, hvor den ikke kunde undværes, da der ingen Eng var dertil.
Jacob Mortensen var af fornem Slægt, idet han hørte til den adelige Familie Barfod, men denne havde rigtignok længe været uden Rettigheder paa Grund af ulige Giftermaal . - l0 .April tillod Kongen ham efter den daværende Besidders Død at faa som Selvejendom en Gaard i Sedding i Nr .Nebel Sogn, hvorfra hans Slægt stammede, idet han havde berettet, at hans Fader, Morten Jacobsen havde tilforhandlet sig den, men da han ikke havde udredet Afgift til Riberhus, var den skrevet i Fald og annammet under Slottet . En Selvejer, der ikke betalte Afgift, blev nemlig skrevet i Fald, det vil sige, han blev gjort til Fæstebonde.
Jacob Mortensens Ligsten i Gjellerup Kirke var allerede 1766 ulæselig, Inger og Peder Jensens gravminde er forsvundet fra kirkegården. (Troelsen efter Karen Goll).
Se også: Jens Abildtrup: "Selvejerslægten Bjødstrup", 1952.
Den 13 juli 1636 blev Jacob Mortensen (Barfod) udnævnt til Værge for Gellerup Kirke, og da svenskerne 1643 hærgede landet, var han endnu kirkeværge, hvilket fremgår af kirkens regnskabsbog for dette år: "Forskrevne års tiendekorn haver kirkeværgen Jacob Mortensen oppebåren og er ham af fjenderne aftvunget og fratagen, så han intet havde nydt eller beholden deraf efter tingsvidnes indhold og derfor ikke føres ham her til indtægt." Under krigen gik mange enlige gårde og landsbyer op i luer; efter fredsafslutningen 1645 meddeltes det således, at Jacob Mortensen (Barfod) havde fået afbrændt "en halv hundrede fag hus" uden nogen årsag." (Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. no. 469)



Bopæl:
Nævnt 13. Jul 1636 blev som kirkeværge for Gellerup Kirke; fortsat kirkeværge 1643 under krigen med svenskerne.
(Troelsen): Fra Karen Goll. Afskrift af arkivar Oluf Nielsens sedler på Herning lokalarkiv: Bjødstrup , der i ældre Tid staves Bjørstrup og en enkelt Gang Bjørnstrup, hvilket maa være den oprindelige Form, har været een Gaard, der længe bevaredes som Selvejer, og maaske aldrig har været andet Lundenæs Jordebog 1498 nævnes Christen Tygesen i Bjørstrup med Afgift af ~ Tønde Smør . 1532 klagede Christen Skram over, at Jacob i Bjørnstrup havde ladet opbygge et Byggested i Skovby Mark med Urette hvorfor Kongen udtager 6 Adelsmænd til at afsige Dom i den Sag . I Reg . s . 45o
I Christian IV's Tid beboedes Bjødstrup af Herredsfoged Jacob Mortensen, der har giftet sig til Gaarden, thi 23 .Feb . 1624 fik han den kgl . Bevilling, at han og hans Medarvingers Forfædre havde faaet nogle Selvejergaarde i Hammerum Herred, kaldet Tingselgods for en vis aarlig Kornskyld og Landgilde, og da Lensmanden havde erklæret, at samme Gods ikke kunde mistes fra Lehet uden største Skade for dets Belejligheds og anden Herligheds Skyld, tillod Kongen, at dette Gods altid skal ligge og blive under Lundenæs og aldrig skilles derfra. Dette var et vigtigt Privilegium paa en Tid, da Herligheden af Selvejergaarde ofte afhændedes til Adelsmand, og disse derved fik Lejlighed til at paalægge dem Hoveri og ofte afkøbte Bønderne deres Selvejerret.
(Tingselsgods betyder, at der er truffet en Overenskomst med Kronen om Afgiften . Her er saaledes en kgl . Befaling fra 1532 om,at noget Gods i Bølling Herred i Kong Hanses Tid var "for Tingsel", men da Ihændehaveren nu var død, skulde det sættes til saa høj Afgift.

Beskæftigelse:
"Jacob Mortensen har været ejer af flere gårde, således 3 gårde i Bjødstrup, hvoraf den ene var uden bygning, i Ikast sogn: 2 gårde eller boel, Hagelskjær og Hesselbjerg, og en gård i Nørre Søby i Rind sogn, og desuden havde han, som før nævnt, haft faderens gård i Sædding i Nr. Nebel og 2 gårde i Gjellerup by. Tillige havde han penge på rente. 1652 måtte han svare rentepengeskat af 200 Rdlr., hvad den gang var mange penge og i hele det store Hammerum herred er der kun en mand foruden, der betaler så stor skat, nemlig præsten i Sunds, Hr. Anders Christensen, som svarer af den samme sum. 1653 slap herredsfogeden for skat; thi da godtgjorde han for retten, at "hans pending som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed og har nu ingen at skatte af". (Abildtrup s. 79).
"1645 bestod Jacob Mortensens Besætning af »4 Øg, 8 Stude, 6 Køer, 4 Ungnød og 12 Faar, og »en halv Hundrede Fag Hus« uden nogen Aarsag af Fjenden er afbrændt«. (Abildtrup s. 78f.)

Beskæftigelse:
1622: delefoged til Lundenæs Slot. 1625-1656 Herredsfoged i Hammerum Herred.

Begravet:
Ligsten bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge. (Barfod)

Jacob blev gift med (Ukendt) Pedersdatter Mar før 1610. (Ukendt) (datter af Peder Mar) blev født i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; døde i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mar Pedersdatter

Notater:

Fødsel:
Munk: bef. 1590 på bagrund af mail-henvisning.

Død:
Munk: bef 1635; dokumentation savnes

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1585, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Waaddegård

Notater:

Levned:
"Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618." (Barfod)

Beskæftigelse:
Morten Jacobsen giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil.
"Som før nævnt havde Morten Jacobsen Barfod laant Christen Christensen i Hesselbjerg en vis Pengesum, men da denne ikke kunde betale, blev det ordnet saaledes, at han afstod sin Gaard eller Boel til Morten Jacobsen mod at blive boende der som Fæster. Efter Morten Jacobsens Død blev hans Fæstebrev fornyet af fire af hans Sønner." (Abildtrup)

Morten blev gift med Maren Nielsdatter før 1585. Maren (datter af Niels og Else) blev født cirka 1565 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1656 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: c. 1619 med Jens Nielsen (1545-1626).

Levned:
"Jens Nielsens tredie ægteskab blev ikke lykkeligt. Hans hustru, altså Jacob Barfods moder, Maren Nielsdatter, var ham utro. Som før nævnt bosatte de sig straks efter brylluppet i Nørum. Men forholdet mellem dem brød snart sammen, og Maren Nielsdatter flyttede i en kortere periode til Hammerum. Nogle dage forinden havde hun ved hjælp af tre af sine stedsønner Las, Frands og Josva, fået en del indbo bragt over til Peder Clemensens hustru , Birgitte Nielsdatter i Hesselbjerg, som havde lovet at opbevare de forskellige ting for hende. Det drejede sig om følgende sager: 1 sølvstob, nogle sølvskeer og tinsager og en forgyldt linde og enkelte andre ting; men sølvstoben blev hende dog pantsat. Senere opstod der en alvorlig strid om, hvilke ting Birgitte Nielsdatter i det hele taget havde fået til forvaring; thi da Maren Nielsdattter ønskede at få sit indbo tilbage, hævdede Birgitte, at alt, hvad hun havde fået overdraget, var blevet hende pantsat, ligesom hun påstod, at der ikke var blevet hende overdraget nær så mange ting, som Maren Nielsdatter og hendes hjælpere siden havde opgivet. Maren Nielsdatter fortrød straks, at hun havde afleveret så meget af sit indbo, og da hun inden længe vendte tilbage til manden, havde hun brug for sine ting. Derfor sendte hun en af sine sønner, Niels Mortensen i Hagelskjær, til Hesselbjerg for at kræve sagerne tilbage. Hertil svarede Birgitte Nielsdatter køligt og afmålt: Hvis din moder, Maren Nielsdatter, selv vil komme til mig derom, skal hun gerne bekomme, hvad jeg har ef hendes. Til brug i en retssag, som det trak op til, bad Jens Nielsen Michel Jensen i Hammerum, Niels Svenningsen og Jens Mortensen i Nørum, om de ikke ville forhøre hos hans hustru, hvilke ting hun havde overdraget til Peder Clemensens hustru i Hesselbjerg. Da meddelte hun dem, at hun havde overgivet til Birgitte Nielsdatter: "Tinfade, tintallerkener, lysestager, et bækken og et par små lagener, hvilke sidste hun bekender, hun havde fået igen. Dog beklagede hun, at der var taget noget af samme lagen på den ene ende, siden de var hende afkrævet, men hun navngav ikke, hvor meget af hver slags boskab, der var hos Birgitte Nielsdatter. Det var de oplysninger, de tre mænd fik af Maren Nielsdatter. Da Jens Nielsen helst ville undgå en retssag, prøvede han på at fåm et forlig i stand mellem de to kvinder, hvorfor han samlede de stridende parter i sit hjem i Nørum. Til stede var Jens Jacobsen i Højris, Jens Mortensen i Nørum, Frands Jensen i Bjødstrup, Jens Nielsen og hans hustru i Nørum og endelig modparten Birgitte Nielsdatter og hendes mand fra Hesselbjerg. Birgitte Nielsdatter påstod straks, at alt, hvad hun havde fået overdraget af Maren Nielsdatter, var 1 sølvstob (kande), 3 tinfade, 4 tintallerkener og 1 lysestage, og det var blevet hende pantsat; men da de øvrige tilstedeværende hævdede, at Birgitte desuden også havde fået overleverert 2 sølvskeer, 1 bækken og en stor forgyldt Linde, og at kun sølvstoben var blevet hende pantsat, kunde der naturligvis ikke blive tale om forlig. Derefter blev der vist fra begge sider anlagt sag. Da dommen over Maren Nielsdatter skulle falde ved landstinget, var Birgitte Nielsdatter selv til stede, og hun svor med højeste helgens ed, at hun ikke havde haft eller fået noget af forskrevne gods af Maren Nielsdatter uden en sølvstob, som var blevet hende tilpantet. Dette var jo helt i strid med, hvad hun før havde udtalt for sine modstandere. Men takket været eden blev hun frifundet, medens hendes modparti var ilde stedt, da de alle var indbyrdes slægtninge og derfor var vildige vidner i sagen, og retten kunne således ikke tage hensyn til dem. Sandsynligvis har Jens Nielsen derefter indstævnet Birgitte Nielsdatter for om muligt at få frifindelsesdommen, som måske var baseret på mened, omstødt." (Vestjydsk Bondeliv i 1600'erne. Kulturhistoriske skildringer. eget forlag 1953, s. 27ff.)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Bonde
• Beskæftigelse: Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: 1574, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged

Notater:

Beskæftigelse:
"I 1599 var der 4 gårde i Bjødstrup by, 2 mindre og 2 større. I de to større boede Peder Bonde Mar og Jens Christensen Langelund. Disse to mænd og deres slægtninge ejede tilsammen 13 gårde og boel, nemlig 4 gårde i Bjødstrup og 5 andre gårde i Gellerup sogn: Langelund, Have, Bitro (Besser), Sdr. Fastrup og Krogslund, Hesselbjerg og Hagelskjær i Ikast sogn, i Rind sogn: 1 gård i Søby og 1 gård i Lind. Om disse gårde hedder det i Jordebogen: "Disse efterskrevne jordejergårde og buelle haver tvende bønder ved navn Peder Bonde (Mar) og Jens Christensen (Langelund) og deres medarvinger i Tingsel for en visse Landgilde over en summa, som her næst efter samme gods findes antegnet og indført, eftersom fremfarende konger dennom naadigst undt og bedrevet haver". (Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. no. 469)

Beskæftigelse:
Før Jacob Barfod var blevet herredsfoged, boede hans formand i embedet, Peder Mar, altid kaldet Peter Bonde i Bjødstrup, og vi træffer ham her 1574 den 12. juni og 9. maj 1585. Vi har set hans segl i rigsarkivet. Det ligner Barfod'ernes segl. (Abildtrup s. 74)

Notater:

Levned:
"Kendes blot fra Sv. G. Barfoth's bevarede stamtavle. Han er i givet fald søn af Oluf Skanke og en datter af Markvard Barfod og det må være denne Jakob, der var far til Morten Jakobsen" (Barfod)
"Ovennævnte Mand (Morten Jacobsen Barfod) hører til den gamle Barfod Slægt fra Sædding Storgaard i Nørre Nebel Sogn. Stamfaderen hed Jens Barfod. Han blev adlet af Kong Christian I Søndag efter Paaske den 13. April 1455. Han havde blandt andre Sønnen Knud Barfod, som ogsaa var Ejer af Sædding Storgaard, og 1494 og 1502 nævnes han som Herredsfoged i Vester Horne Herred. Han førte adeligt Vaaben. Han havde flere Børn, deriblandt en Søn ved Navn Claus, som efter Stamtavlen af 1925 boede paa den gamle Slægtsgaard i Aarene 1534-1554. Han skal have haft 4 Sønner, deriblandt en Søn ved Navn Ib eller Jacob, som er det samme Navn. Det er maaske denne Jacob Clausen Barfod, som er Fader til ovennævnte Morten Jacobsen Barfod, der i Slutningen af 1500’erne boede i Vaade-gaard, ogsaa kaldet Vaade Skov, i Ikast Sogn." (Abildtrup)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Vaade
• Beskæftigelse: Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Waaddegård

Notater:

Beskæftigelse:
Enken ejede Waaddegård 1585.
Nævnt i: Mausing Mølle og Højriis-slægten. Fra Viborg Amt, Volume 1961, s. 148.

Niels blev gift med Else. Else blev født før 1545; døde efter jun. 1606. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Waaddegård

Notater:

Muligvis yderligere barn: Palle.

Levned:
Nævnes som enke 1585 i Ikast Kirkes regnskabsbog: "Anamet aff Else ij Wode och hendis børin aff gamel gieldt, er iiij daler j mark." 19 Jun 1606 nævnes hun som boende i gården.