Ingeborg Esbernsdatter, af Kalundborg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Esbernsdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Esbern Snares datter, der ejede Borg (Petersborg i Alsted H.) og Sæbygaard samt efter faderen fik Kalundborg, til hvilket hun oftere skrives, er vel den fru Ingeborg, hvis syge søn Andreas søgte og fandt lægedom ved Hellig Niels' grav i Aarhus Domkirke, skænkede efter sin mands død en tredjedel af Ørslev Øster og en tredjedel af Møllen samt sin gård i Bringstrup til Sorø Kloster for at bygge kirkens hvælving med og til vokslys på det store alter dag og nat, hvilket bekræftedes af hendes søn Andreas, kongens marskal, hendes halvbroder hertug Knud, og hendes dattersønner, greverne Erwin og Albert af Gleichen, blev 1262, formentlig på grund af, at hun under striden mellem kronen og Jakob Erlandsen sluttede sig til denne sidste, fordreven 1262 fra Kalundborg og døde i høj alder i Hedeby 1267." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Strangesen. Peder (søn af Strange Ulfeldt) blev født i 1170 i Kalundborg, Ars, Holbæk; døde før 1241 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Magga Pedersdatter,
Marina Pedersdatter,
Margrethe Pedersdatter,
Ingeborg Pedersdatter (Ulfeldt) (d. bef 1266),
Andreas Pedersen Strangesen (d. aft 1261),
Johannes Pedersen Strangesen,
Elene Pedersdatter.

1. Elisabeth Pedersdatter og døde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Esbern Snare (Hvide)
• Beskæftigelse: Høvding

Notater:

Gift 2: aft 1163 med Holmfred (d. aft 1163, begr. Sorø Klosterkirke): Barn i ægteskabet:
Staller Niels Mule (Hvide) (d. 22 Jul 1233).

Levned:
"Var kriger og høvding, og som bror til Absalon kæmpede han sammen med Valdemar 1. den Store i Slaget på Grathe Hede i 1157, byggede omkring 1170 borgen Kalundborg. Omkring denne opvoksede byen af samme navn. Desuden lagde han grunden til den femtårnede kirke "vor frue kirke" der blev bygget af hans børn." (Holbek & Brun)

Begravet:
"Esbern Snare selv og to af hans Sønner lagdes foran Kortrappen" (Danmarks Kirker)

Esbern blev gift med Elene Guttormsdatter. Elene (datter af Guttorm Austmannsson og Ingrid Guttormsdatter, af Rein ) blev født skønnet 1167; døde før 1212. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helena Guttormsdatter

Notater:

Gift 2: med kong Valdemar II Sejr (1170 - 1241). Børn i ægteskabet: Knud Valdemarsen Skarsholm, Hertug af Lolland (btw 1206-1211 - 15 Oct 1260),
(Ukendt) Valdemarsdatter Skarsholm.

Levned:
"Helena Guttormsdatter (1170 - 1230), var en svensk jarledatter. Hendes far var godsejeren og jarlen Guttorm Austmannsson (Guttorm Jarl). Han var jarl under svenskekongen Karl Sverkersson. Hun er mest kendt for, at hun sammen med den danske konge Valdemar Sejr fik sønnen Knud Valdemarsen (1205-1260), som senere blev hertug af Estland og Reval (Tallinn). Knut blev født samme år, som kong Valdemar giftede sig med Dagmar af Böhmen (Tjekkiet), som dermed blev dronning Dagmar af Danmark. Hun var gift med den danske høvding Esbern Snare, og med ham fik hun datteren Ingeborg. (Wikipedia)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Asser Rig (Hvide)

Notater:

Levned:
"Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.). - Lod ifølge, en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev." (Holbek & Brun)

Asser blev gift med Inge. Inge døde efter 1150; blev begravet efter 1150 i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Siges at være datter af Cecilia Knudsdatter, og Erik Jarl af Falster, hvilket ikke kan dokumenteres. Overlevede manden. Hendes ofte hævdede kongelige afstamning kan ikke påvises. - Lod ifølge, en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Absalon Hvide (c 1128 - 1201, Biskop i Roskilde, borgejer i København)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Guttorm Jarl
• Titel: Jarl

Notater:

Titel:
Jarl af Sverige.

Guttorm blev gift med Ingrid Guttormsdatter, af Rein . Ingrid (datter af Guttorm Aasolvsson, af Rein og Eldrid Jonsdatter, af Blindheim) blev født i 1135. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med kong Valdemar II Sejr (21 Jun 1170 - 4 Apr 1241)

Fødsel:
Plannthin: aft 1150 (men datteren er først 1167 (est).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvding

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Magga Skjalmsdatter (Hvide) (d. aft 1160, Vor Frue Kloster, Roskilde), Sune Skjalmsen (Hvide) (d. bef 1140), Toke Skjalmsen (Hvide) (d. btw 1130-1140).

Levned:
"Hvide, Skjalm, –1102–, Høvding, hørte til en mægtig sjællandsk Stormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle; stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om Ættens Nedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H. havde Ejendomme vidt omkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaet det Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Som saadan fulgte han Svend Estridsen til Kampen mod Harald Haardraade i Nisaa (1062), hvor han kæmpede tappert, men da Sejeren hældede til Nordmændenes Side, blev han saaret og taget til Fange; ved Gedesø lykkedes det ham imidlertid at slippe fra sine Bevogtere. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid. Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fra Sjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Uden at ty til Kongens Hjælp samlede S. H. da paa egen Haand en sjællandsk Hær, drog til Julin og tvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte under de grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog mod Venderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne Ø. Da Kong Erik og Dronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlode de deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledes Fosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd, For øvrigt sendte han nogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og det er tvivlsomt, om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være død o. 1113, i høj Alder. Han blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard. Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttet til Sorø. – Som S. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfader til den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser Rig, vare ansete Høvdinger, og fra de 2 sidste nedstamme mange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon,. Esbern Snare og Anders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.s Efterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne; men da Venskabet forvandledes til Fjendskab, voldte «Hvide-Ætten» ogsaa de største Ulykker over Folk og Land. – Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre: Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø; Margrethe blev ogsaa gift, uvist med hvem, men tilbragte sin Enkestand i Roskilde Nonnekloster. (Hans Olrik.)" (DBL, 1 udg)
"Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt.
Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen “skatskyldig”, som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen.
I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende." (Holbek & Brun)

Begravet:
"... Skjalm Hvide og hans Søn Toke, Klostrets egentlige, første Stifter, overførtes allerede af Absalon fra deres Grave i Fjenneslev til den ny Klosterkirke, hvor deres Ben lagdes i to smaa Trækister i et Gemme i Pillen mellem de søndre Tværskibskapeller. Ved en Undersøgelse i 1774 fandtes ved den ene Kiste en Blyplade med Indskrift: »Hic iacet Scelmo av(us) do(mi)ni Absalonis archiepi(scopi)« (»Her ligger Skjalm, Farfader til Hr. Absalon Ærkebisp«). Blypladen (Nye Danske Magazin VI, Tab. II, Fig. I) gemtes i Akademiets Bibliotek, hvor den brændte i 1813; Knoglerne nedlagdes i en ny Blykiste, og foran Murnichen anbragtes en Tavle med latinsk Indskrift (sml. S. 87—88)." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Titel: 1163; Jarl

Guttorm blev gift med Eldrid Jonsdatter, af Blindheim. Eldrid (datter af Jon Smjørbalte) blev født før 1120; døde efter 1135. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Guttorm Aasolvssons ægtefælle er (Ukendt). Mange, tilsyneadende med gensidig afskrift, anfører en ægtefælle, Eldrid Jonsdatter, hvis far skulle være Jon Smjørbalte. De to personer er taget med her - med et kildeeksempel - vel vidende at slægtsskabet er spekulativt.