Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Ottesdatter Rud. Dorthe (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født i 1550 i Haarby, Båg, Odense; døde den 1 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet den 10 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Otte Andersen Banner, til Gjesingholm døde den 18 mar. 1625 i Faaborg Købstad, Sallinge, Svendborg; blev begravet i apr. 1625.
2. Margrethe Andersdatter Banner døde før 1646.
3. Mette Andersdatter Banner, til Løgismose blev født i 1575 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde den 10 apr. 1614.
4. Dorthe Andersdatter Banner, til Egholm blev født mellem 1576 og 1577 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde efter 1657.
5. Pernille Banner blev født i 1578 i Gjesing, Sønderhald, Randers; døde den 26 sep. 1655 i Aversi, Tybjerg, Præstø; blev begravet i 1655 i Aversi, Tybjerg, Præstø.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1514; Lensmand; Adresse:
  Kalø Slot
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: ca. 1523; Statholder
• Beskæftigelse: 1541; Marsk

Notater:

Først trolovet med ar trolovet med Karen Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485), men siden gift med hendes søster, Mette Rosenkrantz. Karen R. forblev ugift.

Levned:
"Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk, en af de betydeligste Førere for det lutherske Adelsparti paa Reformationstiden, var en Søn af Erik Andersen til Kokkedal og Asdal (Søn af den ovennævnte Anders B.) og Karen Gjøe. 1514 forlenedes han med Kalø Slot, som han beholdt til sin Død. Her modtog han i Aaret 1518 Gustav Eriksson (Vasa) som Fange, da Christian II paa en svigefuld Maade havde ført denne med sig fra Sverige. Fangen nød stor Frihed paa Kalø, men i Aaret 1519, da E. B. var stærkt optagen af Krigsudrustningerne til Christian II’s nye Tog til Sverige, undslap han til Lybek, hvor E. B. forgjæves søgte at faa ham udleveret. E. B. maatte i Bøde til Christian II betale 1600 Gylden, en for den Tid stor Sum (o. 8000 Tdr. Rug), uden at det lykkedes ham senere at faa nogen Erstatning hos Kong Gustav, der mod E. B. paastod ikke at have givet noget Løfte om ikke at flygte. At der skulde have været noget Slægtskab mellem E. B. og Gustav Vasa gjennem den svenske Familie, der senere kaldte sig Banér, lader sig ikke paavise.
I Forholdet til Christian II bragte dette dog ikke nogen Forandring; da Oprøret udbrød i Dec. 1522, sluttede E. B. sig til Mogens Gjøes Parti og søgte ligesom denne og sin ene Svoger, Oluf Nielsen Rosenkrantz, at mægle mellem Oprørerne og Kongen, medens hans anden Svoger, Tyge Krabbe, var Opstandens betydeligste Leder. Ligesom Mogens Gjøe opsagde E. B. ogsaa først Christian II Troskab, da Hertug Frederiks Hær stod i Jylland, og Kongens Tilhængere truedes paa Liv og Gods. Hans Navn findes derfor under Frederik I’s jyske Haandfæstning af 26. Marts 1523; samtidig optoges han i Rigsraadet, fulgte Hertug Christian og Johan Rantzau til Fyn, deltog ogsaa i Kjøbenhavns Belejring, men var dog mest i Jylland, hvor han var blandt de Rigsraader, Kong Frederik under sin Fraværelse havde indsat til Statholdere. Ligesom Mogens Gjøe sluttede E. B. sig tidlig til Reformationen og understøttede paa forskjellig Vis de luthersksindede Prædikanter, der fremstode paa flere Steder; i hans egen Sognekirke til Kalø blev saaledes Prædikanten Simon Skjønning Sognepræst. Det katholske Partis Forbitrelse rettedes derfor lige saa fuldt mod E. B. som mod Mogens Gjøe. Den bekjendte Lektor Poul Helgesen (Paulus Helie) ytrer om ham, at han ved sine Ansporinger drev Mogens Gjøe fremad. Under de Tiendeuroligheder, der fandt Sted i Jylland, viste Bønderne i Kalø Len sig ogsaa uvillige til at yde Bispetiender, saa at Kong Frederik maatte bede E. B. at skaffe Biskoppen i Aarhus hans Indtægter. Hos Almuen skal E. B. have været meget vel set. Da Christian II’s Rustninger 1531 fremkaldte stærk Gjæring i Jylland, især mod den forhadte Mogens Munk, var det ogsaa ham og Mogens Gjøe, der ved deres Besindighed fik Gjæringen dæmpet.
Efter Frederik I’s Død (10. April 1533) deltog E. B. i det jyske Raads Sammenkomst i Karup (1. Maj), hvor der blev truffet forskjellige Foranstaltninger til Jyllands Sikkerhed, og paa den store Herredag, som holdtes i Kjøbenhavn angaaende Kongevalget, støttede han atter Mogens Gjøes Bestræbelser for at faa Hertug Christian valgt til Konge; han medbeseglede heller ikke Recessen af 3. Juli, hvori man søgte at lægge Hindringer i Vejen for den nye Læres videre Fremtrængen, og forlod til sidst tillige med Mogens Gjøe Herredagen, protesterende mod sin Svoger Tyge Krabbes og de øvrige Bispevenners Adfærd, der hindrede et Kongevalgs Afholdelse. E. B. var ogsaa blandt de Adelsmænd, der tillige med Mogens Gjøe bevægede Biskop Joachim Rønnov til atter at lade Hans Tausen vende tilbage til Kjøbenhavn. I Nov. s. A. var E. B. med som Udsending til Hertug Christian i Anledning af Ratifikationen af Unionstraktaten med Hertugdømmerne og søgte tillige med Mogens Gjøe og ligesom det demokratisk-lutherske Partis Førere, Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock, at bevæge Hertug Christian til mod Rigsraadets Vilje at modtage den danske Trone, hvilket dog denne Gang strandede. Da Tiden til det nye Kongevalgs Afholdelse i Kjøbenhavn i Juni 1534 nærmede sig, holdtes der paa E. B.s Borg Kalø forskjellige Sammenkomster i Anledning af det forestaaende Valg. Men da Grevefejden pludselig udbrød, deltog han i Møderne i Ry Kirke 4. Juni og 4. Juli, hvor det jyske Raad erklærede sig for Hertug Christian, var derpaa Adelens Hovedfører under Clemensfejden, under hvilken formodentlig Asdal og Kokkedal (i Vendsyssel) gik op i Luer. Efter Adelens Nederlag ved Svendstrup organiserede han en Modstand i Randers, hvorved baade Kalø og i det hele Landet syd for Gudenaa reddedes. Da Hertug Christian sendte Johan Rantzau til Jylland, indsattes E. B. tillige med denne til Befalingsmand over Krigsfolket i Jylland og blev efter Clemens’ Nederlag i Aalborg indsat til Lensmand paa Aalborghus. Da der efter de haarde Straffedomme, som vare overgaaede Bønderne, atter viste sig en urolig Gjæring i Vendsyssel, blev E. B. tillige med Mogens Gjøe sendt her til for at berolige Stemningen. Han kom under disse Tilstande i et fjendtligt Forhold til Biskoppen her, Styge Krumpen, der var meget misfornøjet med den nyvalgte lutherske Konge og synes at have bidraget sit til Gjæringen; han beskyldes saaledes for at have forbudt Bønderne at udgive den paalagte Skat, han samlede dem paa Tinge og sagde om E. B.: «Ikke lader jeg hænge, ikke lader jeg stejle Folk, som han gjør». Herved sigtes maaske nærmest til den Skæbne, der overgik Skipper Clemens og andre af Bøndernes Ledere; men E. B. blev ham ikke Svar skyldig; han lod ham høre, at han under Fejden «var krøben i Skjul i Peder Ridemands Bagerovn». Nogen personlig Strænghed mod Bønderne spores ellers ikke hos E. B., der i det mindste tidligere altid siges at have været vel lidt af Almuen.
Under Christian III vedblev E. B. at indtage en betydelig Stilling; 1538 fulgte han saaledes Kongen til det schmalkaldiske Fyrstemøde i Brunsvig, blev efter Tyge Krabbes Død 1541 Rigsmarsk og deltog samme Aar i Kongemødet i Brømsebro, hvor han første Gang siden Begivenhederne 1519 stod Ansigt til Ansigt med Kong Gustav. 1542 var han Anfører for de danske Tropper, der sendtes KongGustav til Hjælp i Anledning af Dacke-Fejden. 1547 sendtes han med flere andre Raader til Nürnberg for ved Mægling at søge at hindre Udbruddet af den schmalkaldiske Krig og vedblev at bruges i en Mængde forskjellige Hverv lige til sin Død paa Kalø 28. Marts 1554.
E. B. havde først været trolovet med Karen Rosenkrantz, Datter af Christian II’s Hofmester Niels Eriksen R. til Bjørnsholm (i Kalø-Egnen) og Fru Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø; da hun døde før Brylluppet, ægtede han senere hendes Søster Mette Rosenkrantz, d. paa Kalø 13. April 1533. I Jan. 1537 ægtede han derpaa Margrethe Gyldenstjerne, Datter af Henrik Knudsen G. til Iversnæs (Wedellsborg) m. m. og Fru Karen Bille, Søster til de bekjendte Brødre Mogens Gyldenstjerne og Knud Gyldenstjerne, Biskop i Fyn; hun døde kort efter Manden, 1. Dec. 1554, og blev ligesom han begraven i Torslev Kirke ved Kokkedal, hvor der findes en stor Ligsten med Billeder af ham og hans to Hustruer. Ved Arv, ved sine Giftermaal, ved Godskjøb og Mageskifter var E. B. bleven en af de rigeste Adelsmænd i Danmark; han ejede saaledes Asdal og Kokkedal i Vendsyssel, Højris paa Mors, Gjessingholm (Løvenholm) i Randers-Egnen, Rygaard i Sjælland m. m. – Det fortjener at bemærkes, at han uagtet sin fremragende Stilling som Rigsraad og Rigsmarsk aldrig udmærkedes med Ridderslaget, formodentlig fordi han som Protestant ikke selv har ønsket det. Af hans 7 Børn er den nedenfor nævnte Frants B. den mest bekjendte. - Med Navnet «Banner» skriver han sig først efter Forordningen af 1526 om Adelens faste Slægtsnavne. (A. Heise, Fam. Rosenkrantz’ s Hist. II, passim. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Margrethe (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) døde den 1 dec. 1554; blev begravet den 8 dec. 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ang. f. aft 1481 - men nok også væsentligt senere, hvis hun blev gift 1537 og blev moder til et barn c. 1538

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
På Aalborg.

Erik blev gift med Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine Steensdatter (Gøye)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1488; Rigsråd
• Titel: 1488; Ridder

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af ndfr. nævnte Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg, Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II’s Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». – I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe, der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540. (Mag. t. d. danske Adels Hist. S. 55. ; Danske Mag. IV, 163 ff. ; Danske Herregaarde IV: Estrup; VIII: Wedellsborg; XV: Restrup; XVII: Bygholm. ; Ny kirkehist. Saml. VI, 762. (A. Heise.) (DBL 1 Udg.)
"til Restrup, Iversnæs (efter moderen), Bygholm og Rugaard (Skovby H.), arvet efter svigerfaderen, fulgte 1486 kong Hans til Norge, var 1488 rigsråd og ridder, 1492 og endnu 1508 lensmand på Tørning, deltog i krigen med Sverige og udmærkede sig 1497 i slaget ved Rødebro, var samme år blandt dem, der på kongens vegne stadfæstede Stockholms privilegier, tilskødede 1499 sin svoger Peder Bille af Svaneholm følgende efter forældrene arvet gods: Kjærsgaard i Vends herred og Vorbjerggaard i Vrenderup sogn samt en gård i Vejrup for Vederlag i andet jordegods, nævnes 1500 til Aagaard, deltog 1505 som rigsråd i den store Kalmardom, fik 1506 af kongen tilskødet al den arvelod i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammer Hovedgård, som kunne tilfalde den til Sverige flygtede fru Margrethe Brok, hvis gods var konfiskeret, sad 1511 på Iversnæs." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bygholm, 1492 Tørning i Nordslesvig.

Begravet:
Ligsten i lysgrå marmor afbildet

Henrik blev gift med Karen Bentsdatter Bille før 1481. Karen (datter af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født skønnet 1460; døde i 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Bent Gyldenstierne (f. bef 1481),
Jørgen Gyldenstierne (aft 1481 - 3 May 1551),
Gabriel Gyldenstierne, til Restrup (aft 1481 - 5 Feb 1555),
Frantz Gyldenstierne (aft 1481 - aft 1530).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Titel: 1452; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sophie Mogensdatter Galt, til Rubjerggaard og Skumstrup (d. aft 1531).

Levned:
"Banner, Anders Nielsen, –1486, Rigsraad, var en af de rigeste og anseteste danske Adelsmænd i det 15. Aarhundrede. Efter sin Fader, ndfr. nævnte Hr. Niels Eriksen B., havde han arvet Vinstrup i Sjælland, efter sin Moder, den bekjendte rige Fru Johanne Andersdatter, arvede han den gamle Herregaard Asdal, og ved sit Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstjerne, Enke efter Gotskalk Andersen til Kokkedal, fik han sidstnævnte Hovedgaard; desuden ejede han flere mindre Hovedgaarde, Højris, Assendrup, Drefsholm osv. 1452 nævnes han alt som Ridder og Medlem af Rigens Raad, 1470 var han Lensmand paa Aalborghus, hvortil Slægten blev stærkt knyttet, i det ikke blot hans Fader havde haft dette Len, men hans Søn og Sønnesøn fik det senere. Under Kongens Ophold i Norge 1486 indsattes Hr. Anders til tillige med Bispen i Ribe og Oluf Mortensen Gyrstinge at lede Regeringen i Jylland saa længe, men inden Aaret var omme, døde han. Efter Fru Kirstens Død havde han ægtet Sophie Mogensdatter Galt. Bekjendte ere hans vidtløftige Processer, bl. a. med Provsten i Børglum og Prioren i Hundslund Kloster, der endog udvirkede en pavelig Bandsættelse mod ham, af hvilken dog Kongen og Rigens Raad dømte ham løs. (Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 47. ; (Thiset)." (DBL, 1 Udg.)
"til Vinstrup og Asdal (1479), Kokkedal (1456), Højriis paa Mors, Aasendrup og Drivsholm (Børglum H.) — var 1445 Ridder og Rigsraad, 1459 ved Forliget paa Segeberg mellem Kongen og Ærkebispen af Upsala, gjorde 1465 Lovhævd paa Aasendrup Hovedgaard indtil Dronningens Forstrand, 1470 Lensmand paa Aalborghus, forestod 1486 med Biskoppen i Ribe og Oluf Mortensen (Gyrstinge) Regeringen i Jylland under Kongens Fraværelse i Norge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Anders blev gift med Kirstine Eriksdatter Gyldenstierne før 1467. Kirstine (datter af Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard og Gerver Andersdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Holbek & Brun anfører: Bef 1467. Men det må vel være bef 1450, hvis Erik Andersen Banner skal være søn i ægteskabet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Steen Pedersen (Gøye)

Notater:

Levned:
"til Ingelstad (Jerrestad H., Skåne), hvortil han skrev sig 1436, men nævnes 1448 sammen med sin broder Herluf på Lolland i et tingsvidne om Oluf Gøyes Drabssag, nævnes 1452 i et skånsk brev og fører da Gøye-våbnet, samt 1487 ved hyldingen i Lund, kan vel næppe være samme Steen Pedersen, som 1496 ejede Havlykke (Fuglse H.), og endnu levede 3. marts 1518." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Steen blev gift med Anne Pedersdatter Bille. Anne (datter af Peder Bille, til Lyngbygaard og Margrethe Axelsdatter Brahe) og døde; blev begravet i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1443; Hofsinde
• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1452; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Knud Henriksen, –1467, Rigsraad, Søn af ovennævnte Henrik Knudsen G. (d. 1456), blev slaaet til Ridder ved Christoffer af Bajerns Kroning 1443 og tjente siden som Hofsinde ved denne Konges Hof. Lidt inde i Christian I’s Tid kom han ind i Rigsraadet, endnu medens hans Fader var dettes ældste Medlem; Faderen døde dog lige efter, og selv vides K. H. ikke at have spillet nogen politisk Rolle. Endnu ung døde han 1467 og blev begravet hos St. Hansbrødrene i Odense; hans Hustru, Hilleborg Ottesdatter Skinkel, overlevede ham og døde først 1494. Tanke at blive Danmarks Konge efter Christoffer af Bajerns uventede Død 1448. Huitfeldt fortæller derom, at da Svenskerne havde valgt sig en Særkonge i Carl Knutsson, «bleve de danske foraarsagede at se dennem og om efter en Herre og Konge; paa de Tider var en af vore danske Riddere, som havde gjort sig stor Forhaabning derpaa, hvis Navn skal forblive her uformeldt». Huitfeldts Kilde er i dette Tilfælde som saa ofte Svaning, der heller ikke nævner Ridderens Navn; dette erfarer man derimod af Cornelius Hamsfort, som fortæller herom i sin Biografi af K. H.s Sønnesøn og Navne, Biskoppen af Odense. Det er altsaa en Slægttradition i Familien Gyldenstjerne; dog ses den kun at have gaaet ud paa, at Enkedronning Dorothea skulde have haft Lyst til at ægte K. H. Selv i denne formindskede Skikkelse er Sagnet meget usandsynligt; K. H. var i alt Fald allerede 1446 forlovet med sin senere Hustru, og dette gjør jo Dronningens Ønske lidet troligt og vanskelig opfyldeligt. Hvorledes det end forholder sig hermed, tør man vistnok med fuld Sikkerhed sige, at der aldeles ikke var Tale om at gjøre den unge K. H. til Danmarks Konge; det vilde stride fuldstændig mod hele Tidsalderens Tænkesæt, og naar man har henvist til, at Adelsmanden Carl Knutsson dog blev taget til Konge i Sverige, vare Forholdene her jo i alle Maader anderledes end i Danmark. Hvad nyere Forfattere have udmalet om den danske Tronprætendent i 1448, er da ganske løse og usandsynlige Gætninger. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 13 f. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 535. (Kr. Erslev. ). (DBL 1. udg.)
Denne Mand, hvis Levnedsløb er saa lidet mærkeligt, har dog opnaaet en vis Navnkundighed, i det man har tillagt ham den "Blev 1443 slået til ridder ved kong Christopher af Bayerns kroning, skænkede 1446 med sin trolovede, jomfru Hilleborg, 3 gårde i Asperup til sognepræsterne i Vends H, fra omkring 1452 i rigsrådet, medbeseglede 1455 kong Christierns stadfæstelse af hertug Adolfs lensbrev på Slesvig, 1457 af Restrup, fik 1459 sammen med hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilskødet Møgelkjær af Henneke Limbek, beseglede 1460 hertugdømmernes privilegier, var blandt dem, der 1462 sendte borger og råd i Bremen et undsigelsesbrev, fik 1463 af kong Christiern pantebrev på Bygholm slot og Horsens by, 1465 medlover for kongens forlig med ærkebiskop Jens af Uppsala, levede 1466, 4. januar, men var død 2. oktober 1467, da hans enke, fru Hilleborg, af kongen fik taget sig og sine børn med alt deres gods og "Hion", Voruede og tjenere overalt i Danmark i sin kongelige fred." (Holbek & Brun)

Død:
"Knud Gyldenstjerne levede endnu 4. jan. 1466, men var død 2. okt. 1467, da hans enke med sine børn modtog kongens beskærmelse, jfr. Repert 2. II nr. 2309. Se også Hilleborg Skinkels samtykke, dateret 1467, på hendes salige mands donation til kirken, jfr. ÆldDaArkReg V, 626. ..." (Danmarks Kirker)

Begravet:
"(Fig. 220-22), o. 1467. Knud Henriksen (Gyldenstjerne), (†før 2. okt. 1467), rigsråd, og hustru, Hilleborg (Skinkel), (†5. febr. 1494). »[Hic jacet strenuus miles d(omi)n(us) canutus henrici q(ui) o(biit) an(n)o d(o)m(ini) mcdlxviii[!] inf(ra) octa(vas) michaelis cum uxore sua d(omi)na hilleborg q(ui) o(biit) an(no) d(omi)n(i) mcdlxx](xxiiii die agathe virginis)« (Her ligger den tapre ridder, hr. Knud Henriksen som døde i det Herrens år 1468(!) inden for ottendedagen (efter) S. Michaels dag (29. sept.)
med sin hustru, fru Hilleborg som døde i det Herrens år 1494 på jomfru Agathes dag (5. febr.)) (Bircherod, Monumenta nr. XLVI; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 12; Løffler 33). Jfr. s. 1225f.
Lys gråbrun kalksten, 295,5x150,5 cm. Kanterne delvist udbedret med cement. Udsparinger i stenen med riffelhugning viser, at randskriften med hjørnecirkler og ægteparrets våbenskjolde i midtfeltet har været udført i et andet materiale, fæstnet på stenen med jernsøm og bly, hvoraf endnu enkelte spor ses. Som det fremgår af en beskrivelse fra 1606, var gravstenen således 'omlagt med messing' og våbenerne midtpå tilsvarende 'udstukket i messing'.56 En supplerende, formentlig senere tidsangivelse (dele af hustruens dødsår samt -dagen) er hugget i tolinjers indskrift i reliefminuskler inden for den lodrette randskrift nederst til venstre. Denne del er formentlig af pladsmangel og som udtryk for den senere tilkomst placeret uden for metalpladerne. At dømme efter den tegnede afbildning hos Bircherod (fig. 221) har Hilleborg Skinkels navn og dødsårets første del antagelig - med mindre typer - været anført på randskriftens venstre lodrette del over den indhuggede tilføjelse og næppe, som gengivet på kobberstikket fra samme værk (fig. 222), på randskriftens lodrette højre del. Indskrift med minuskier; skilletegn i form af rhomber samt (mellem de to sidste ord) kurveblomstlignende ornament. Hjørnecirkler med evangelistsymboler (øverst tv. og th. Mattæus og Markus, nederst tv. og th. Lukas og Johannes). Midtfeltet var smykket med ægteparrets våbenskjolde, vendt i courtoisie mod hinanden, til heraldisk højre Gyldenstjerne, til venstre Skinkel ..." Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Hilleborg Skinkel i 1446. Hilleborg (datter af Otte Skinkel, til Iversnæs og Enggaard og Cecilie Ludvigsdatter Barsebek) døde den 5 feb. 1468; blev begravet i 1468 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hilleborg Skinkel (Søblade)

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Sophie Knudsdatter Gyldenstierne (f. aft1446),
Otte Knudsen Gyldenstierne.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Titel: 1483; Ridder

Notater:

Beskæftigelse:
1475-1479 på Tranekjær.

Bent blev gift med Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Sandholt, fik 1450 livsbrev på Orebirk efter forældrene." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Eggert Bille (aft 1466 - 1501),
Dorothea Bentsdatter Bille (f. aft 1466, d. Søholm Gods, Magleby, Stevns, Præstø),
Magdalene Bentsdatter Bille (aft 1466 - aft 1490, Søholm Gods, Magleby, Stevns, Præstø).