Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1514; Lensmand; Adresse:
  Kalø Slot
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: ca. 1523; Statholder
• Beskæftigelse: 1541; Marsk

Notater:

Først trolovet med ar trolovet med Karen Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485), men siden gift med hendes søster, Mette Rosenkrantz. Karen R. forblev ugift.

Levned:
"Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk, en af de betydeligste Førere for det lutherske Adelsparti paa Reformationstiden, var en Søn af Erik Andersen til Kokkedal og Asdal (Søn af den ovennævnte Anders B.) og Karen Gjøe. 1514 forlenedes han med Kalø Slot, som han beholdt til sin Død. Her modtog han i Aaret 1518 Gustav Eriksson (Vasa) som Fange, da Christian II paa en svigefuld Maade havde ført denne med sig fra Sverige. Fangen nød stor Frihed paa Kalø, men i Aaret 1519, da E. B. var stærkt optagen af Krigsudrustningerne til Christian II’s nye Tog til Sverige, undslap han til Lybek, hvor E. B. forgjæves søgte at faa ham udleveret. E. B. maatte i Bøde til Christian II betale 1600 Gylden, en for den Tid stor Sum (o. 8000 Tdr. Rug), uden at det lykkedes ham senere at faa nogen Erstatning hos Kong Gustav, der mod E. B. paastod ikke at have givet noget Løfte om ikke at flygte. At der skulde have været noget Slægtskab mellem E. B. og Gustav Vasa gjennem den svenske Familie, der senere kaldte sig Banér, lader sig ikke paavise.
I Forholdet til Christian II bragte dette dog ikke nogen Forandring; da Oprøret udbrød i Dec. 1522, sluttede E. B. sig til Mogens Gjøes Parti og søgte ligesom denne og sin ene Svoger, Oluf Nielsen Rosenkrantz, at mægle mellem Oprørerne og Kongen, medens hans anden Svoger, Tyge Krabbe, var Opstandens betydeligste Leder. Ligesom Mogens Gjøe opsagde E. B. ogsaa først Christian II Troskab, da Hertug Frederiks Hær stod i Jylland, og Kongens Tilhængere truedes paa Liv og Gods. Hans Navn findes derfor under Frederik I’s jyske Haandfæstning af 26. Marts 1523; samtidig optoges han i Rigsraadet, fulgte Hertug Christian og Johan Rantzau til Fyn, deltog ogsaa i Kjøbenhavns Belejring, men var dog mest i Jylland, hvor han var blandt de Rigsraader, Kong Frederik under sin Fraværelse havde indsat til Statholdere. Ligesom Mogens Gjøe sluttede E. B. sig tidlig til Reformationen og understøttede paa forskjellig Vis de luthersksindede Prædikanter, der fremstode paa flere Steder; i hans egen Sognekirke til Kalø blev saaledes Prædikanten Simon Skjønning Sognepræst. Det katholske Partis Forbitrelse rettedes derfor lige saa fuldt mod E. B. som mod Mogens Gjøe. Den bekjendte Lektor Poul Helgesen (Paulus Helie) ytrer om ham, at han ved sine Ansporinger drev Mogens Gjøe fremad. Under de Tiendeuroligheder, der fandt Sted i Jylland, viste Bønderne i Kalø Len sig ogsaa uvillige til at yde Bispetiender, saa at Kong Frederik maatte bede E. B. at skaffe Biskoppen i Aarhus hans Indtægter. Hos Almuen skal E. B. have været meget vel set. Da Christian II’s Rustninger 1531 fremkaldte stærk Gjæring i Jylland, især mod den forhadte Mogens Munk, var det ogsaa ham og Mogens Gjøe, der ved deres Besindighed fik Gjæringen dæmpet.
Efter Frederik I’s Død (10. April 1533) deltog E. B. i det jyske Raads Sammenkomst i Karup (1. Maj), hvor der blev truffet forskjellige Foranstaltninger til Jyllands Sikkerhed, og paa den store Herredag, som holdtes i Kjøbenhavn angaaende Kongevalget, støttede han atter Mogens Gjøes Bestræbelser for at faa Hertug Christian valgt til Konge; han medbeseglede heller ikke Recessen af 3. Juli, hvori man søgte at lægge Hindringer i Vejen for den nye Læres videre Fremtrængen, og forlod til sidst tillige med Mogens Gjøe Herredagen, protesterende mod sin Svoger Tyge Krabbes og de øvrige Bispevenners Adfærd, der hindrede et Kongevalgs Afholdelse. E. B. var ogsaa blandt de Adelsmænd, der tillige med Mogens Gjøe bevægede Biskop Joachim Rønnov til atter at lade Hans Tausen vende tilbage til Kjøbenhavn. I Nov. s. A. var E. B. med som Udsending til Hertug Christian i Anledning af Ratifikationen af Unionstraktaten med Hertugdømmerne og søgte tillige med Mogens Gjøe og ligesom det demokratisk-lutherske Partis Førere, Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock, at bevæge Hertug Christian til mod Rigsraadets Vilje at modtage den danske Trone, hvilket dog denne Gang strandede. Da Tiden til det nye Kongevalgs Afholdelse i Kjøbenhavn i Juni 1534 nærmede sig, holdtes der paa E. B.s Borg Kalø forskjellige Sammenkomster i Anledning af det forestaaende Valg. Men da Grevefejden pludselig udbrød, deltog han i Møderne i Ry Kirke 4. Juni og 4. Juli, hvor det jyske Raad erklærede sig for Hertug Christian, var derpaa Adelens Hovedfører under Clemensfejden, under hvilken formodentlig Asdal og Kokkedal (i Vendsyssel) gik op i Luer. Efter Adelens Nederlag ved Svendstrup organiserede han en Modstand i Randers, hvorved baade Kalø og i det hele Landet syd for Gudenaa reddedes. Da Hertug Christian sendte Johan Rantzau til Jylland, indsattes E. B. tillige med denne til Befalingsmand over Krigsfolket i Jylland og blev efter Clemens’ Nederlag i Aalborg indsat til Lensmand paa Aalborghus. Da der efter de haarde Straffedomme, som vare overgaaede Bønderne, atter viste sig en urolig Gjæring i Vendsyssel, blev E. B. tillige med Mogens Gjøe sendt her til for at berolige Stemningen. Han kom under disse Tilstande i et fjendtligt Forhold til Biskoppen her, Styge Krumpen, der var meget misfornøjet med den nyvalgte lutherske Konge og synes at have bidraget sit til Gjæringen; han beskyldes saaledes for at have forbudt Bønderne at udgive den paalagte Skat, han samlede dem paa Tinge og sagde om E. B.: «Ikke lader jeg hænge, ikke lader jeg stejle Folk, som han gjør». Herved sigtes maaske nærmest til den Skæbne, der overgik Skipper Clemens og andre af Bøndernes Ledere; men E. B. blev ham ikke Svar skyldig; han lod ham høre, at han under Fejden «var krøben i Skjul i Peder Ridemands Bagerovn». Nogen personlig Strænghed mod Bønderne spores ellers ikke hos E. B., der i det mindste tidligere altid siges at have været vel lidt af Almuen.
Under Christian III vedblev E. B. at indtage en betydelig Stilling; 1538 fulgte han saaledes Kongen til det schmalkaldiske Fyrstemøde i Brunsvig, blev efter Tyge Krabbes Død 1541 Rigsmarsk og deltog samme Aar i Kongemødet i Brømsebro, hvor han første Gang siden Begivenhederne 1519 stod Ansigt til Ansigt med Kong Gustav. 1542 var han Anfører for de danske Tropper, der sendtes KongGustav til Hjælp i Anledning af Dacke-Fejden. 1547 sendtes han med flere andre Raader til Nürnberg for ved Mægling at søge at hindre Udbruddet af den schmalkaldiske Krig og vedblev at bruges i en Mængde forskjellige Hverv lige til sin Død paa Kalø 28. Marts 1554.
E. B. havde først været trolovet med Karen Rosenkrantz, Datter af Christian II’s Hofmester Niels Eriksen R. til Bjørnsholm (i Kalø-Egnen) og Fru Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø; da hun døde før Brylluppet, ægtede han senere hendes Søster Mette Rosenkrantz, d. paa Kalø 13. April 1533. I Jan. 1537 ægtede han derpaa Margrethe Gyldenstjerne, Datter af Henrik Knudsen G. til Iversnæs (Wedellsborg) m. m. og Fru Karen Bille, Søster til de bekjendte Brødre Mogens Gyldenstjerne og Knud Gyldenstjerne, Biskop i Fyn; hun døde kort efter Manden, 1. Dec. 1554, og blev ligesom han begraven i Torslev Kirke ved Kokkedal, hvor der findes en stor Ligsten med Billeder af ham og hans to Hustruer. Ved Arv, ved sine Giftermaal, ved Godskjøb og Mageskifter var E. B. bleven en af de rigeste Adelsmænd i Danmark; han ejede saaledes Asdal og Kokkedal i Vendsyssel, Højris paa Mors, Gjessingholm (Løvenholm) i Randers-Egnen, Rygaard i Sjælland m. m. – Det fortjener at bemærkes, at han uagtet sin fremragende Stilling som Rigsraad og Rigsmarsk aldrig udmærkedes med Ridderslaget, formodentlig fordi han som Protestant ikke selv har ønsket det. Af hans 7 Børn er den nedenfor nævnte Frants B. den mest bekjendte. - Med Navnet «Banner» skriver han sig først efter Forordningen af 1526 om Adelens faste Slægtsnavne. (A. Heise, Fam. Rosenkrantz’ s Hist. II, passim. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter Rosenkrantz, il Ryegård. Mette (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 13 apr. 1533 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1533 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otto Banner, til Asdal og Bangsbo (c. 1515, Asdal, Vennebjerg, Hjørring - 17 Dec 1585, Asdal, Vennebjerg, Hjørring),
Magdalene Eriksdatter Banner, til Basnæs og Skovshoved (c. 1520 - 5 Mar 1597, Krabbesholm Gods, Skive, Hindborg, Viborg),
Karen Eriksdatter Banner (d. Aug 1611, Høgholt Gods, Hørmested, Horns, Hjørring),
Berete Eriksdatter Banner (d. 7 Jan 1592, Flintholm Gods, Hundstrup, Sallinge, Svendborg).

1. Frantz Banner blev født cirka 1510 i Langaa, Gudme, Svendborg; døde i 1575 i Köinge, Halland, Sverige.

Erik blev gift med Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Margrethe (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) døde den 1 dec. 1554; blev begravet den 8 dec. 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm blev født cirka 1538; døde den 15 jul. 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
På Aalborg.

Erik blev gift med Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine Steensdatter (Gøye)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Titel: 1452; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sophie Mogensdatter Galt, til Rubjerggaard og Skumstrup (d. aft 1531).

Levned:
"Banner, Anders Nielsen, –1486, Rigsraad, var en af de rigeste og anseteste danske Adelsmænd i det 15. Aarhundrede. Efter sin Fader, ndfr. nævnte Hr. Niels Eriksen B., havde han arvet Vinstrup i Sjælland, efter sin Moder, den bekjendte rige Fru Johanne Andersdatter, arvede han den gamle Herregaard Asdal, og ved sit Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstjerne, Enke efter Gotskalk Andersen til Kokkedal, fik han sidstnævnte Hovedgaard; desuden ejede han flere mindre Hovedgaarde, Højris, Assendrup, Drefsholm osv. 1452 nævnes han alt som Ridder og Medlem af Rigens Raad, 1470 var han Lensmand paa Aalborghus, hvortil Slægten blev stærkt knyttet, i det ikke blot hans Fader havde haft dette Len, men hans Søn og Sønnesøn fik det senere. Under Kongens Ophold i Norge 1486 indsattes Hr. Anders til tillige med Bispen i Ribe og Oluf Mortensen Gyrstinge at lede Regeringen i Jylland saa længe, men inden Aaret var omme, døde han. Efter Fru Kirstens Død havde han ægtet Sophie Mogensdatter Galt. Bekjendte ere hans vidtløftige Processer, bl. a. med Provsten i Børglum og Prioren i Hundslund Kloster, der endog udvirkede en pavelig Bandsættelse mod ham, af hvilken dog Kongen og Rigens Raad dømte ham løs. (Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 47. ; (Thiset)." (DBL, 1 Udg.)
"til Vinstrup og Asdal (1479), Kokkedal (1456), Højriis paa Mors, Aasendrup og Drivsholm (Børglum H.) — var 1445 Ridder og Rigsraad, 1459 ved Forliget paa Segeberg mellem Kongen og Ærkebispen af Upsala, gjorde 1465 Lovhævd paa Aasendrup Hovedgaard indtil Dronningens Forstrand, 1470 Lensmand paa Aalborghus, forestod 1486 med Biskoppen i Ribe og Oluf Mortensen (Gyrstinge) Regeringen i Jylland under Kongens Fraværelse i Norge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Anders blev gift med Kirstine Eriksdatter Gyldenstierne før 1467. Kirstine (datter af Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard og Gerver Andersdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Holbek & Brun anfører: Bef 1467. Men det må vel være bef 1450, hvis Erik Andersen Banner skal være søn i ægteskabet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Steen Pedersen (Gøye)

Notater:

Levned:
"til Ingelstad (Jerrestad H., Skåne), hvortil han skrev sig 1436, men nævnes 1448 sammen med sin broder Herluf på Lolland i et tingsvidne om Oluf Gøyes Drabssag, nævnes 1452 i et skånsk brev og fører da Gøye-våbnet, samt 1487 ved hyldingen i Lund, kan vel næppe være samme Steen Pedersen, som 1496 ejede Havlykke (Fuglse H.), og endnu levede 3. marts 1518." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Steen blev gift med Anne Pedersdatter Bille. Anne (datter af Peder Bille, til Lyngbygaard og Margrethe Axelsdatter Brahe) og døde; blev begravet i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1438; Lensmand
• Beskæftigelse: 1438; Rigsråd
• Titel: 1443; Ridder

Notater:

Levned:
"Banner, Niels Eriksen, –o.1447, Rigsraad, var en Søn af Hr. Erik Thomsen til Vinstrup i Sjælland, hvis Hustru hed Ingerd Pedersdatter. Han arvede sin Fædrenegaard, til hvilken han alt skrives 1421; 1438 var han Rigsraad og Lensmand paa Skivehus og deltog da i Opstanden mod Kong Erik og i Kong Christoffers Indkaldelse, 1442 var han Lensmand paa Aalborghus, som han vistnok beholdt til sin Død. Aaret efter var han Ridder; efter en, dog noget upaalidelig, Angivelse skal han have faaet Ridderslaget ved den hellige Grav. Han nævnes sidste Gang som levende 1447. Hr. Niels var gift med Johanne Andersdatter, der førte et spraglet Panterdyr i sit Vaaben og var af samme Slægt som den fra Kong Christoffer II’s Tid bekjendte Drost Laurents Jonsen. I sin Ungdom blev hun voldtaget af Hr. Bonde Due, der dog ægtede hende. Da hun efter hans Død ægtede N. E., blev denne Ejer af hendes Fædrenegaard Asdal. Hun overlevede ogsaa ham i mange Aar, førte et stort Hus og nød saa stor Anseelse, at hun, i alt Fald efter Slægtebogsangivelser, havde Sæde i Rigens Raad og 1463 var «kongl. Høvedsmand» i Vendsyssel. Hun døde 1479 og blev begraven hos Hr. Niels i Dueholm Klosterkirke. Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 47. ; Thiset.) (DBL 1 Udg.)

Beskæftigelse:
På Skivehus, 1442 var han Lensmand paa Aalborghus.

Niels blev gift med Johanne Andersdatter Panter, til Asdal cirka 1422. Johanne (datter af Anders Nielsen Panter, til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holck, af Asdal) blev født skønnet 1400 i Jelstrup, Vennebjerg, Hjørring; døde i 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Andersdatter Sappi
• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1462; Høvedsmand

Notater:

Levned:
Yderligere barn: Karen Nielsdatter Banner (gift med Anders (Mus) Munk (Bjelke) (d. 1504).
"Sappi, Johanne Andersdatter, –1479, den i alt Fald i fordums Dage vidt berømte Fru J. af Asdal, om hvem det hed, at hun sad i Rigens Raad og red med 24 Svende, tillægges af Slægtebøgerne ganske med urette Navnet Sappi, thi hun hørte til den i det 14. Aarhundrede mægtige Slægt, der stundum efter sit Vaaben kaldes Panter; hendes Forældre vare Anders Nielsen til Asdal og Ide Lydersdatter. Da alle hendes Brødre døde smaa, var hun sine Forældres eneste Arving og havde derfor mange Friere, af hvilke en, Hr. Bonde Due til Torp, Søn af Rigshofmesteren Hr. Jens D. (IV, 359), efter en Folkevises Beretning voldførte hende ved at bestikke hendes Kjøresvend og ægtede hende mod hendes Frænders Vilje, Efter hans Død o. 1430 ægtede hun Hr. Niels Eriksen til Vinstrup, ved hvem hun blev Stammoder til hele den senere Slægt Banner. Hun blev anden Gang Enke 1447 og hendes lange Enkestand, til 1479, hendes store Børneflok (4 af 1. og 14 af 2. Ægteskab), hendes Rigdom og vistnok ogsaa fremragende personlige Egenskaber skaffede hende stor Anseelse blandt hendes Standsfæller. Det er dog ikke historisk, at hun var Rigsraad, derimod skal hun i et nu tabt Dokument fra 1462, hvori hun endog nævnes foran Bispen af Børglum, have været betegnet som Høvedsmand i Vendsyssel. Som den sidste af sin en Gang berømmelige Slægt døde hun 1479 og blev begravet i Dueholm Kloster, hvortil hun havde givet meget Gods. (Thiset.)" DBL 1. udg)
"til Asdal, siges i Slægtebøgerne at have arvet stor Rigdom efter sine Brødre, at have været den sidste af sin Slægt og at have siddet i Rigens Raad [1] til Asdal (F.: Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holk). f. o. 1400; gift med Hr. Bonde Due til Thorp (Hillerslev H.), der endnu levede 1430, og som ifølge Slægtebøgerne skal have bortført hende voldelig til Aalborg, "der hun var hans Fæstemø, og hendes Fader var død; da hendes familie modsatte sig hendes Frieri, fordi hun var eneste Barn og Arving til store Rigdomme"; med ham havde hun Sønnen Mikkel, der nævnes 1455 som hendes Søn med hvem hun da beseglede; havde med Hr. Niels Eriksen 14 Børn, der maa være født i Aarene før 1440. Fru Johanne nævnes 1439; om hendes Anseelse og Myndighed vidner, at hun 1462-63 var kongelig Lensmand i vendsyssel, hvorimod hun sikkert ikke, som angivet, har siddet i Kongens Raad; 1473 oplod hun (til Asdal) til Dueholm Kloster to Gaarde i Vendsyssel i Sejlstrup Sogn, hvilket bekræftes af hendes Børn, Hr. Niels Nielsen, Hr. Anders Nielsen af Kokkedal og Fru Anne Skrams samt af Svigersønnerne Hr. Eske Nielsen (Høeg) af Lyngholm, Peder Rud, Peder Friis af Irup, Jens Mortensen Sefeld) og Anders Munk af Torp. Hun udstedte 1476 Kvittering til sin Svigersøn Jens Mortensen af Refnæsm døde Aaret efter og er begravet i Dueholm Klosterkirke; Det i DAA 1892 meddelte Portræt af hende har vist sig at være et Falsum. [2] (Holbek & Brun)





Beskæftigelse:
Uvsit om hun havde titlen.

Beskæftigelse:
i Vendsyssel.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Karen Nielsdatter Banner (gift med Anders (Mus) Munk (Bjelke) (d. 1504).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1434; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester

Notater:

Gift 1: med (Ukendt) Stormvasa.

Levned:
"Var 1400 til vitterlighed for Folmer Jepsen Lunge, 1401 ligeledes med broderen hr. Peder Nielsen, beseglede 1407 biskop Peder af Roskildes genbrev til dronning Margrethe på Skanør og Falsterbo, og 1408 et brev af biskop Bo om Kalø, fik 1415 (af Aarhus Stift) med sin hustru Gerver af paven tilladelse til at have et rejsealter, skrives 1416 til Demstruplund, var 1417 medlover for kong Eriks fred med hertug Henrik og grev Henrik, 1419 lensmand i Ribe og på Brønlund, var 1421 blandt de jyske stormænd, der udstedte vidnesbyrd om hertugdømmet Slesvigs forhold til den danske krone, fik 1423 af hr. Anders Jepsen Lunge opladt gods i Atterup i Tybjerg herred og skrives da til Tim, 1426 til Aagaard, 1431 af Ribe domkapitel forlenet med Rybjærggaard og tilliggende gods i Hee og Stadil sogne, beseglede 1432 forliget i Horsens, fik 1433 (af Tim) for sig og hustru pavens tilladelse til at vælge sig en skriftefader, 1434 høvedsmand på Riberhus (endnu 1443), var 1440 af kapitlet i Ribe anklaget med sønnen Erik Eriksen for med andre at have frarøvet det nogle grundejendomme i Reval stift, som det ikke kunde få ret til i Ribe by og stift på grund af fader og søns store indflydelse, og befalede derfor Baselerkonsiliet bisperne i Slesvig og Aarhus at påkende klagen, tog 1441 del i alle vigtige forhandlinger med Hansestæderne, 1441-42 hofmester hos kongen, var 1442 den verdslige repræsentant for Danmark i et af de tre nordiske rigers råd udstedt brev, var 1444 høvedsmand på Aalborghus og skrives da til Tim, samme år sat i Ban af Ribe biskop, stiftede sine forældres årtid i domkirken, hvor også et alter opkaldtes efter ham, levede endnu 1448, var død før 13. juni 1455 i meget høj alder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Ribe og på Brønlund,

Beskæftigelse:
På Riberhus. 1444 på Aalborghus.

Erik blev gift med Gerver Andersdatter Lunge. Gerver (datter af Hr. Anders Olufsen Lunge, til Toksværd og Elsif Pedersdatter Grubbe) døde mellem 1457 og 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gørvel Andersdatter Lunge

Notater:

Levned:
"Levede som enke 1457, men var død 1467, da skifte holdtes efter hende og ægtefælle. ... Skifte holdtes 1467 mellem deres børn, hr. Niels Eriksen til Langtind, der fik Tim og alt godset i Hing, Ulvborg, Skodborg, Hammerum og Bølling herreder, i Ommer og Jelling Syssel, i Himmersyssel (Slet), Hornum, Aars og Vrads herreder (Tern) - hr. Erik Eriksen Demstruplund samt alt gods i Dalbynedre, Udbynedre o.s.v. - Kirstine Anders Nielsens (Banner) en søsterdel af godset i Vendsyssel - Beate (Anders Eriksens datter) hr. Joakim Johansens (Bjørn) Gaasetofte og Kaastrup (Arts herred), Grubbeordrup (Voldborg H.), Herlufmagle, Tyvelse, Næsby og Engelstofte (Tybjerg H.) - og hr. Peder Eriksens børn, som fik Estvadgaard." (Holbek & Brun)

Død:
Skifte efter hende 1467.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Lauridsen (Gøye)

Notater:

Levned:
"i Ryde, beseglede 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse på dronning Margrethes testamente, nævnes 1408 blandt fru Edele Basses stamfrænder." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Karen Steensdatter Bielke, af Sverige. Karen og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabett: Herluf Pedersen (Gøye) (d. aft 1492, Lolland).

Notater:

Levned:
"til Lyngbygård - fik 1428 af mormoderen skøde på al hendes ejendom i Lyngbygård, var 1432 vidne ved forliget i Horsens m. Hansestæderne, nævnes på skiftet 1434 m. Bent Bille (se nr. 15), var 1439 på Gotland m. kong Erik og nævnes som kongens tilhænger i stilstanden m. den svenske rigsforstander, besegler 1444 i Kalmar et skøde til vitterlighed." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Margrethe Axelsdatter Brahe. Margrethe (datter af Axel Brahe og Holger Holgersdatter Krognos) døde mellem 1459 og 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"var 1450 enke og levede endnu 1459, men var død 1465, da der holdtes skifte efter hende og Peder Bille." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Birte Pedersdatter Bille,
Gjertrud Pedersdatter Bille (d. aft 1465),
Margrethe Pedersdatter Bille (d. bef 1465).