Nulevende

Nulevende blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Nulevende
2. Nulevende

Nulevende blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1916, Maria, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 15 A, København V
• Bopæl: 1925, Rosenvænget, Sokkelund, København; Adresse:
  Krausesvej 6, København Ø
• Beskæftigelse: 1940, Rosenvænget, Sokkelund, København; Læge; Adresse:
  Krausesvej 6, København Ø
• Bopæl: 1942, Solbjerg, Sokkelund, København; Adresse:
  Sønder Fasanvej 29 - Løvgården, Frederiksberg
• Titel: 1945; Dr.med.
• Bopæl: 1953, Solbjerg, Sokkelund, København; Adresse:
  Kongensvej 21, Frederiksberg
• Levned: 1964
• Bopæl: 1985, Nærum, Sokkelund, København; Adresse:
  Langebjerg 10 - 4.Sal, Nærum

Notater:

Fødsel:
Navngivet 14 Feb 1914.

Bopæl:
FT 1916, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader. Cand.jur, Juridisk Manuduktør, (Indkomst) 7800, (Formue) 8500, (Skat) Stat 47,95 Kommune 95,59. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, Mosaisk,København, Husmoder), barn Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), samt en tjenestepige.
FT 1921, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, (tilflyttet kommunen fra) 1905 Aalborg Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889 , København, Mosaisk Trosamfund, (tilflyttet kommunen fra) 05 -, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, Tyge Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Folkekirken, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), samt to husassistenter, hvoraf den ene: Heilesen, Anna Maria (17/8 1902 Gassum pr Randers, (tilflyttet kommunen fra) 1920 Holbæk, Folkekirken).

Bopæl:
FT 1925, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Søn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Dreng (23/8 1925 København), samt tre husassistenter.
FT 1930, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Højesteretssagfører, (Viet) 1912, (Børn, afdøde) 4,0. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, CLAUS Christian (23/8 1925 København, Barn), samt en engelsk gæst, og husassistenter.

Beskæftigelse:
Ved vielsen 1942: Læge, Krausesvej 6.
Speciallæge 1951 med klinik (1953) på Kongensvej. Bedriftslæge hos Novo. Konsulent ved Frederiksberg og Hvidovre hospitaler. Eget histopatologisk laboratorium i 1960 - 1970'erne.
1943 - 1945, Sanitetslæge ved Den Danske Brigade, Sanitetskompagniet (Rigsarkivet, 0201-089, Kartotek over Brigaden., G-102, Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-28).

Bopæl:
Ved vielsen: Læge, Krausesvej 6.
Efter vielsen fik ægteparret en lejlighed i Løvgården. Denne blev raseret af tyskerne under ægteparrets ophold i Sverige.
Oct 1943- May 1945, forskellige adresser i Stockholm, Sverige, c. 1950 Rigshospitalet.

Titel:
Disputatsforsvar i Stockholm, Sverige og siden i København.

Levned:
"Bjørn Heilesen, der blev læge i 1940, er ikke blot speciallæge i hud- og kønssygdomme, men også i patologisk anatomi og histologi. Han begyndte kort efter sin lægeembedseksamen på Zoofysiologisk Laboratorium, hvor han bl.a. studerede fnatmiden. Det resulterede i en disputats i 1946. 1951 nedsatte han sig som praktiserende speciallæge og virkede som sådan i over 30 år.
Han var den første herhjemme, som forstod værdien af mikroskopiske vævsundersøgelser ved en række hudlidelser, og i 15 år drev han et privat hudpatologisk laboratorium. Han har desuden virket som privatdocent i hudpatologi ved Københavns Universitet, ligesom han gennem mange år har været konsulent ved forskellige hospitaler samt hos Novo, hvor han tillige var bedriftslæge i en årrække. I en periode var han formand for Dansk Dermatologisk Selskab.
Under krigen var han i Sverige og var bl.a. sanitetslæge ved Den Danske Brigade." (Berlingske Tidende 23.2.1998, gentaget som nekrolog 5 May 2000).

"Heilesen, Bjørn, f 24 febr 13 i Kbh (F: hrs Christian Christensen H. og Margit Aase Hannover). ~ 25 juli 42 i Kbh Berthe-Marie Iversen Grünbaum, f 1 jan 15 på Frbg (F: lektor, cand mag David G. og Ebba Iversen). — St 31 Set Jørgen, cand S 40 laud, dr med 46 (Studies on Acarus Scabici and Scabies), speciallægeaut 51 (dermato-venerologi), 60 (patol anatomi og histologi). — Turnus RH (B og C) sept 40, friv assist Zoofysiol Lab sept 41, kand Øresundshosp marts 42, assist KH poliklin for hud- og kønssygd sept 42 - aug 43, arkivarbejder Set Görans Sjukh Stockholm dermato-venerol afd nov 43, kons hud- og kønssygd d flygtninge Stockholm jan 44 - april 45, till sanitetslæge D Brigade marts - juni 45; kand RH (H) sept 45, Blegd Hosp epid afd fe b r-a pril 47, kand RH psyk afd sept 47, kand Børnehosp Martinsvej okt 47, 2’ rsl Finseninst dermatol afd marts 48, kst 1’ rsl sst juli 49, 2’ rsl RH (H) juli 50, Rud Berghs Hosp juni 52, 1’ rsl sst aug 52, 2’ lægeassist Frbg Hosp patol inst okt 57, BBH patol inst nov 58, Øresundshosp patol inst marts 59, 1’ lægeassist Frbg Hosp patol inst nov 59 - juni 61, konsulent hudsygdomme og læge dermatolog ambulat Frbg Hosp fra maj 61; till prakt Kbh marts 48, som speciallæge fra jan 51, Icons Novo terapeutisk lab maj 54 og bedriftslæge sst jan 56, privatdocent Univ (hudpatologi) febr 60. - Studierejser Stockholm 45, England 47, Zürich 49, USA 53. — Medl repr FayL 40 - 52, revisor FayL 45 - 49, medl best FayL 49-51, sekr D dermatol Selsk 51-53, næstform 55 - 57. - Forf af: disp, 46; tidsskr art om dermato-venerol, fysiol, allergo, og patol-anatom emner. — Korresp medl Sv dermato, Sällsk 51. — Slægtslit: M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt, 1914 (mødrene).
" (Lægestanden 1964)

Bopæl:
Efter salg af villaen 1985 og frem til sin død. Ægtefællen Berthe-Marie boede i lejligheden til sin død 2014.

Død:
1913-02-24, 2000-04-30, Bjørn Heilesen, Langebjerg 10, 4 th., 2850 Nærum.

Begravet:
Kort mindehøjtidelighed i Gentofte Hospitals kapel. Kremeret.
Urnenedsættelse 17 May 2000. Urnehave S. 3, Lin. P Nr. 20-20

Bjørn blev gift med Berthe-Marie Iversen Grünbaum den 25 jul. 1942 i København, Københavns Rådhus. Berthe-Marie (datter af David Grünbaum og Ebba Wolsgaard-Iversen) blev født den 1 jan. 1915 i Sankt Marcus, Sokkelund, København; blev døbt den 26 jun. 1940 i Sankt Marcus, Sokkelund, København; døde den 20 okt. 2014 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet den 31 okt. 2014 i Kongens Lyngby, Lyngby Parkkirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1940, Valby, Sokkelund, København; Adresse:
  Bjerregårdsvej 3, Valby
• Beskæftigelse: før 1943, Frederiksberg, Sokkelund, København; Lægesekretær; Adresse:
  Frederiksberg Hospital
• Beskæftigelse: 1943, Stockholm, Sverige; Lotte
• Beskæftigelse: 1953, Frederiksberg, Sokkelund, København; Laborant; Adresse:
  Kongensvej 21, Frederiksberg
• Nekrolog: 2014

Notater:

Fødsel:
Navngivet af Faderen 30 Nov 1916. KB: Berthe-Marie Grünbaum i én skrift med Iversen tilføjet i anden skrift, som også er brugt til præstens navn og dato.

Dåbsattest. (SH arkiv)

Bopæl:
FT 1940, Bjerregårdsvej 3: Grünbaum, David, 7/11 88, Kolding, Husfader, Lektor, Cand.mag. Med ægtefælle Grünbaum, Ebba (19/5 85, Saxkøbing, Husmoder), og Grünbaum, Berthe-Marie (1/1 1915, Frederiksberg, Barn), samt en husassistent.

Beskæftigelse:
Ved vielsen 1942: Sekretær, Bjerregårdvej 3.
Modtog "pigeuddannelse" (korrespondent-, husholdnings-, kunsthåndværkeruddannelse, men intet afsluttet). Lægesekretær på Frederiksberg Hospital afsluttet 1943.

Beskæftigelse:
1943-1945: Sanitetslotte ved Den Danske Brigade, Sanitetskompagniet. Adresse Rinmansgatan 4, c/o Siösteen, Stockholm. (Rigsarkivet, 0201-089, Kartotek over Brigaden., G-102; Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger for Lotter, G-90).
Berthe-Marie skrev om sine oplevelser i Brigade i mindebogen: Dansk Soldat i Sverige 1943-1945.

Beskæftigelse:
Histolaborant. Assistent for Bjørn som sygeplejerske, sekretær og siden histolaborant.

Nekrolog:
Oplæg til præsten inden begravelsen:
Få timer før sin død bad Berthe-Marie om at få avisen med på hospitalet næste dag, så hun kunne følge med i alt det, som sker. Til det sidste var hun således medlevende – nysgerrig på hvad der sker næst, engageret i sine medmennesker, og ivrig efter at høre deres synspunkter. ”hvad mener du om …” er en sætning, alle, som kendte hende, kan nikke genkendende til, og måske også frygtede lidt. For det er ikke altid helt let at være velorienteret om alle dagens de store og små begivenheder. Især når man ikke som hende bruger en time på at læse hele avisen – hver dag.

Berthe-Marie interesserede sig varmt og gavmildt for de alle dem, som omgav hende. Hun havde let ved at knytte venskaber, og hun holdt dem trofast ved lige i årtier ved de fine selskaber, som hun elskede, på mange rejser, gennem lange telefonsamtaler og talrige breve med smukt svungen skrift på godt, kulørt brevpapir, måske endda udsmykket med egne akvareller.

Som ung ville Berthe-Marie gerne være kunstner, og hun havde ubestrideligt talent. Men hun voksede op i en tid og i et miljø, hvor unge kvinder skulle være dannede, men ikke uddannede. Så hendes viljefaste forældre lod hende påbegynde, men aldrig afslutte en række uddannelser – kunsthåndværker- og husholdningsskole, handelssprog og sekretær. Og hun fortsatte med at sætte sig ind i nye områder, da hun fandt sammen med Bjørn, med hvem hun delte 58 års lykkeligt ægteskab. Hun blev hans videnskabelige assistent og forsøgsperson, mens han skrev disputats, og senere klinikassistent i hans lægepraksis og laborant i vævslaboratoriet i kælderen på Kongensvej. Altid myreflittig, omhyggelig og optaget af sit arbejde.

Hun kom også til at opleve rollen som lotte i den Danske Brigade i krigens sidste år. Flygtningeårene i Sverige og brigadetiden var med til at præge hende resten af livet. Men i mange år talte hun ikke om det, og hun holdt sig langt væk fra en hver form for fejring af krig og veteraner. For nogle år siden imødekom hun dog en opfordring fra Brigadeforeningen og skrev et brev, hvor hun med følsomhed og stille humor fortalte om sine oplevelser. Hør en anden Berthe-Marie, end de fleste kendte, fortælle et par erindringsglimt fra den 5.maj:

Så kom den store dag, hvor vi sad i busserne på vej mod målet. Det var morgenskumring, solen var ved at stå op, og der havde vi en – for mig – varmende oplevelse: langs hele vor rute stod svensker ved svensker stilfærdigt og vinkede farvel til os … Turen i busser langs Strandvejen var igen en stor oplevelse … Jeg tror nok, vi græd meget af tiden. Men hver gang vi blev lidt for rørte, kom vi ned på jorden igen. Da vi kørte ind på Jagtvejen lød pludselig et smæld i bussen … Ved siden af chaufføren et Nationalkasseapparat, og det ringede, hver gang en kugle ramte det. Det blev ret livligt, og kuglerne fløj rundt i bussen. Vi smed os på gulvet, tog stålhjelme på og ventede på vores undergang, indtil en overordnet rev døren op og skreg … ”ud med jer”. Derefter skulle vi løbe til den nærmeste gadedør på Holger Danskesvej, den længste løbetur i mit liv, kuglerne sang i asfalten, og knæene rystede. Tapre soldater var vi ikke. Inde i trappeopgangen kom en mand med en cognacsflaske og sagde: ’Lidt til at skylle glaskårene ned med’.

Kort efter krigen rejste hun med Bjørn til et sønderbombet London, hvor de knyttede stærke og livslange venskaber med nogle af Bjørns kolleger, hvis stoiske ro og underspillede humor selv i den værste modgang helt givet hjalp til at bearbejde og skabe distance til krigsårenes mange, voldsomme oplevelser. Resten af livet elskede hun alt, hvad der er engelsk.

Hun blev den Berthe-Marie, som holdt af at servere en udsøgt middag for en kreds af nære venner og passiare livligt i de højloftede stuer på Kongensvej, og sammen med Bjørn fejrede hun i mange år en stort anlagt bryllupsdag for familie, venner og bekendte med hummer og hvidvin under egetræerne i sommerhuset i Hornbæk. Huset og den store have kom til at betyde meget for dem begge. Og særligt lykkelig var hun vel, når hun plantede sommerblomster, eller når hun gik og rev blade på en smuk efterårsdag med en hund eller to i hælene. Berthe-Marie elskede blomster og farver, og i årene efter Bjørns død, hvor hendes fysiske rækkevidde gradvist blev mindre, udlevede hun sin farve- og naturglæde i akvarelmaleriet. Så sent som dagen inden hun blev syg, var hun netop begyndt på en ny tegning af, som hun sagde, ”en meget køn blomst”.

Berthe-Marie opnåede en usædvanlig høj alder og havde det sjældne privilegium at være åndsfrisk og kunne klare sig selv til – bogstavelig talt – livets næstsidste dag. Hun fulgte ivrigt med i tilværelsen for dem, som omgav hende, nye bekendte som gå-veninden Lena, hjemmehjælperne som tålmodigt fandt sig i at blive ”gået om”, den rare familie som hjalp med indkøb, kassedamen i stormarkedet, de andre akvarel-kursister, gudbørnene og naturligvis ikke mindst de to børnebørn, hvis tilværelse hun var opslugt af. Men med den høje alder følger også ensomheden, når gode venner falder bort. De seneste år var hun den allersidste af en engang stor vennekreds. Hun følte sig alene med de mange minder, som ikke længere kunne deles, og hun erklærede, at det egentligt var ret flovt at fylde 100. Hun var mæt af dage og ganske afklaret med, at livet skal have en ende, men alligevel nysgerrig nok til gerne at ville vide, hvad der mon sker i morgen.

25 Oct 2014, Simon Heilesen


Død:
Indlagt på Gentofte Hospital efter fald i hjemmet. Døde pludseligt den følgende dag, midt i samtale med sygeplejerske.

Begravet:
Urnehave S. 3, Lin. P Nr. 20-20.
Bisat fra Lyngby Kirke.

Notater:

Gift:
Borgerligt viet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kristjan Kristensen Hejlesen
• Konfirmation: 13 apr. 1902, Budolfi, Fleskum, Aalborg
• Bopæl: 1905, Citadel, Sokkelund, København; Adresse:
  Kastelsvej 7, København Ø
• Titel: 1911; Cand.jur.
• Beskæftigelse: 1916, København; Politiker
• Beskæftigelse: 1917, Maria, Sokkelund, København; Overretssagfører; Adresse:
  Gammel Kongevej 15 A, København V
• Bopæl: 1925, Rosenvænget, Sokkelund, København; Adresse:
  Krausesvej 6, København Ø
• Beskæftigelse: 1927, Helligånd, Sokkelund, København; Højesteretssagfører; Adresse:
  Niels Hemmingsensgade 9, København K
• Levned: 1941
• Nekrolog: 1943

Notater:

Døbt: Kristjan Kristensen Hejlesen.
Publiceret i kirken 14 Nov 1886.

Konfirmation:
Christian Christensen Hejlesen, Istedgade 5, søn af proprietær Søren Christian Christensen (Hejlesen) og hustru Margrethe Nørgaard, Vadsager, Tornby.

Bopæl:
4 Sep 1905: Fra Aalborg, til Kastelsvej 7, 3. sal, hos Rasmussen,
1 May1906: Colbjørnsensgade 29,1. sal,
1 May 1907: Sankt Peders Stræde 14,
1 May 1911: Dosseringen (Nørrebros Dossering-Peblinge Dossering) 16, stuen,
1 May 1912: Nørre Voldgade 16, 4. sal.
FT 1916, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader. Cand.jur, Juridisk Manuduktør, (Indkomst) 7800, (Formue) 8500, (Skat) Stat 47,95 Kommune 95,59. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, Mosaisk,København, Husmoder), barn Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), samt en tjenestepige.


Titel:
Student fra Aalborg latinskole 1905.

Beskæftigelse:
1920 - 1929 Valgt til Folketinget for det Radikale Venstre i Hjørring Amt. Tillige folketingskandidat 1918 og 1943.
1919 - 1921 Valgt til Borgerrepræsentationen i København for det radikale Venstre. Tillige medlem af Bestyrelsen for Kbh.s Radikale Venstreforenings 1. Kreds 1916 - 1923.
Fremlagde i 1925 forslag til lov om spiritusforbud.

Beskæftigelse:
Overretssagfører 1917.
FT 1921, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, (tilflyttet kommunen fra) 1905 Aalborg Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889 , København, Mosaisk Trosamfund, (tilflyttet kommunen fra) 05 -, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, Tyge Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Folkekirken, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), samt to husassistenter, hvoraf den ene: Heilesen, Anna Maria (17/8 1902 Gassum pr Randers, (tilflyttet kommunen fra) 1920 Holbæk, Folkekirken).

Bopæl:
FT 1925, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Søn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Dreng (23/8 1925 København), samt tre husassistenter.
Lystejendom: Opnæsgård, Hørsholm fra 1930'erne. Sommerbolig: Købstedvej 24, Tornby, hvor han 1920 overtog og udvidede villa opført i tilknytning til faderens gård.

Beskæftigelse:
1927 til sin død i 1943. Kontor i Niels Hemmingsensgade 9 ( Kraks vejviser 1938).
FT 1930, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Højesteretssagfører, (Viet) 1912, (Børn, afdøde) 4,0. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, CLAUS Christian (23/8 1925 København, Barn), samt en engelsk gæst, og husassistenter.

Levned:
Heilesen, Christian Christensen, f. 13. Juni 1886 paa Vadsagergaard i Hjøring Amt; S. af Gaardejer Søren Christian H. og Hustru Margrethe Nørgaard; g. 10. Maj 1912 i Kbhvn. m. Margit Aase Hannover, f. 24. Juni 1889 i Kbhvn.; D. af Bogtrykker, cand. polyt. Martin Adolph H. og Hustru Sigrid Seligmann. — 1905 Student fra Aalborg. 1907-20 juridisk Manuduktør. 1912 Volontør i Udenrigsministeriet. 1913 tildelt det Ørstedske Rejsestipendium. Fra 5. Jan. 1914 Fuldm. hos O.sagf. M. Wreschner. 15. Jan. 1917 Overretssagfører; praktiseret i Kbhvn. siden. 11. Jan. 1923-1. Marts 1939 off. og benef. Sager ved Østre Landsret, Kbhvns. Byret og Sø- og Handelsretten i Kbhvn. 10. Febr. 1927 Højesteretssagfører. 2. Marts 1937 off. og benef. Sager ved Højesteret i et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Apr. at regne. — 1926-28 Medl. af Kresbest. for 1. Sagfører-kres. — 1910 Formd. for Studenterforeningens Repræsentantskab. 1911 Senior i Studenterforeningen. 1919-21 Medl. af Kbhvns. Borgerrepræsentation. 1920-29 Medl. af Folketinget. 1906-08 Sekretær for Studenternes Afholdsforening, 1908-13 Formd., 1930 Æresmedl. 1907-10 og 1913-14 Redaktør af D. S. U. A. 1911-13 Formd. for Danmarks studerende Ungdoms Afholdsforbund. Fra 1909 Medl. af Best. for Danske Afholdssel-skabers Landsforbund, 1935-39 Formd. 1911-24 Medl. af Hovedbest. for Danmarks Afholdsforening, 1921-24 Formd., derefter Æresmedl. af Hovedbest. 1912-20 Medl. af Best. for Dansk Fredsforenings Københavnskres. 1916-23 Medl. af Best. for den radikale Venstreforening for Kbhvns. 1. Kres. 1913 Delegeret for den danske Stat ved den internationale Antialkoholkongres i Milano, 1921 i Lausanne, 1928 i Antwerpen. 1918-39 Leder af Afholdsfolkenes Oplysningskontor. Medl. af den 2. Ædruelighedskom-mission. 1919-31 Medl. af Telefonabonnenternes Repræsentantskab. Medl. af Næringslovkommissionen af 1921. 1923-26 Præsident for de internationale Antialkoholkongresser. Medl. af den militære Straffelovskommission af 1924, 1925-26 af Indenrigsministeriets Boligudvalg. Fra 1934 Formd. for Best. for Arbejdshjemmet for døvstumme Piger. Fra 1935 Medarbejder ved Andelsbladet. — Har skrevet: Den danske Næringsret i Hovedtræk, 1916; Lov mellem Lande, 1917; Beværterloven i Hovedtræk, 1925; Parlamentarisme og direkte Folkestyre, 1926; Den danske Andelsbevægelse fra retligt Synspunkt, 1929; Ædruelighedsloven, 1929; Fra SlageJsekon-gressen til Ædruelighedsloven i Blade af Samarbejdets Historie, 1930; Brugsforenings -ret-Brugsforeningsvedtægter, 1934, 2. Udg. 1935; Ved Afholdsbevægelsens 60-Aarsdag og Ædruelighedslovgivningen i Danmark i Værket Afholdsbevægelsen i Danmark, 1939; desuden en Række Artikler og Piecer om politiske Spørgsmaal, Alkoholspørgsmaalet, Andelsbevægelsen na. m.
(ungdomsfoto ogkort biografi i arkiv.dk)

Nekrolog:
Højesteretssagfører C. C. Heilesen død
I en alder af 57 aar er Højesteretssagfører C. C. Heilesen efter nogen Tids sygdom afgaaet ved Døden.
Højesteretssagfører Christian Christensen Heilesen var ikke alene kendt som en fremragende Jurist. Paa mange andre Områder havde han - bl.a. takket været være sine gode oratoriske Evner - slaaet sit navn fast i den almindelige Bevidsthed - som Poltiker, som ivrig Forkæmper for Andelssagen, som Afholdsagitator m.v. Og dertil kom, at han alene ved sit Ydre, sine stærke og levende Øjne virkede myndig og i sit Væsen var vindende, elskværdig og hjertelig.
Heilesen var en Gaardsmandssøn fra Hjørring-egnen, blev Student fra Aalborg, cand.jur. 1911 og fortsatte derefter, samtidig med at han virkede som Sagførerfuldmægtig, med den juriske Manuduktion, der gjorde ham kendt og afholdt i vide Juristkredse. Han blev en af de mest søgte Manuduktører i sin Tid, og endnu efter at han i 1917 havde faaet Bestalling som overretssagfører virkede han som Manuduktør. I 1927 blev Heilesen Højesteretssagfører. I tiden fra 1933 til 1939 havde han offentlige og benificerede sager ved Østre Landsret, Københavns Byret og Sø- og Handelsretten.
Flere indsigtsfulde og grundige juridiske Arbejder foreligger fra Heilesens Haand., således "Den Danske Næringsret i Grundtræk", "Love mellem Lande" og Beværterloven af 1924 i Hovedtræk". Som Jurist regnedes han for at være en af vores mest skarpsindige, og med uhyre Grundighed satte han sig ind i alle sager, der blev ham betroet.
I Højesteretssagfører Heilesens Virksomhed udenfor Juraen var det først Afholdsbevægelsen og senere Andelsbevægelsen, der særligt stod hans Hjerte nær. Han begyndte som Student med at være Formand for Studenternes Afholdsforening, der senere valgte ham til Æresmedlem. I 1921 blev Heilesen Formand for Hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforeninger, fra 1935 dens Formand, og desuden har han ledet Afholdsfolkenes Oplysningsforbund og Kontorets juridiske Afdeling. Ved forskellige internationale Kongresser har Heilesen været Landets officielle Repræsentant.
Politisk hørte Højesteretssagfører Heilesen til indenfor det radikale Venstre. En Aarrække var han Medlem af Bestyrelsen for Københavns radikale Venstreforenings 1. Kresd og 1919-21 Medlem af Borgerrepræsentationen. 1920 indvalgtes han i Folketinget repræsenterende Hjørring Amtskreds, og navnlig i juriske spørgsmaal, saaledes som medlem af Næringslov-Kommissionen og af den militære Straffelovskommission var han virksom.
I de senere Aar var Heilesen meget aktiv indenfor Andelsbevægelsen. Fra 1935 var han juridisk Medarbejder ved Andelsbladet. Og endelig havde han ogsaa Fredsforeningen, Telefonabonnenternes Repræsentantskab o.a. Nytte af hans store Arbejdskraft og Indsigt.
De senere Aar havde Højesteretssagfører Heilesen dog mere og mere koncentreret sig om sin store og ansete Sagførerforretning i Niels Hemmingsensgade. Denne del af hans virksomhed vil efter hans Død - og i overesstmmelse med hans sidste Ønske - blive fortsat efter de samme Retningslinier af hans nærmeste medarbejdere, Landsretssagfører Nic. Carstensen og Landsretssagfører Adam Jacobi. tc(Berlingske Tidende, (?) November 1943)

Højesteretssagfører C. C. Heilesen død
Juristen og Afholdsforkæmperen, der afbrød sin politiske Gerning, men atter gik ind i aktiv Politik.
Højesteretssagfører C. C. Heilesen er i Søndags afgaaet ved Døden. Nogle dage forinden var han blevet indlagt på Rigshospitalet lidende af en sygdom i Galdegangen. En lungebetændelse stødte imidlertid til, og hans Kræfter, der i Forvejen var undergravet af tunge, private Sorger, slog ikke til. Han blev kun 57 Aar gammel.
Budskabet om Højesteretssagfører C. C. Heilesens død har været et tungt Slag ikke blot for dem, der stod ham nær, men ogsaa for de mange, der saa op til ham i Beundring og Taknemmenlighed for den Gerning, han øvede i dansk offentligt liv.
C.C. Heilesen var en gaardmandssøn fra Vendsyssel, og han følte sig i al sin Tid knyttet til Landbruget og Landbostanden med de stærkeste Baand. Gaardmandssønnen fra Vadsagergaard ved Hjørring blev Student, Cand.jur., Overretssagfører og Højesteretssagfører, og han bestod i Tidens løb adskillige Eksaminer og Prøver. Men på Væggen i hans Hjem fandtes ophængt et af Hjørring Amts Landboforening udstedt Vidnesbyrd om, at C.C. Heilesen fra Vadsagergaard, havde bestaaet den af Foreningen anordnede Prøve i Malkning. Han bevarede livet igennem nær Tilknytning til Landbrugets organisationer og var i en lang Aarrække juridisk Konsulent for Andelsbevægelsen. I nogle fortrinlige Bøger har han behandlet Spørgsmaal om Andelsbevægelsen set fra et retsligt Synspunkt og om Brugsforeningsret. Det vakte ikke ringe Forbløffelse, da han paatog sig at varetage Bondepartimanden Vald. Thomsens Interesser under den store Kødsag for nogle Aar siden, og han lagde et saadant Kæmpearbejde i denne meget omtalte Sag, at der ved Dommen blev tilkendt ham et Honorar på 12,000 Kr. Heilesens juridiske Prestige led ikke noget Skaar, men der var mange inden for Landbrugsorganisationerne, som ikke rigitg kunde tilgive ham, at han havde kæmpet i det drabelige slag på Vald. Thomsens Side.
Allerede som ung Student bekendte Heilesen sig til de Idealer, som han holdt i Ære lige til sin Død. Han blev Sekretær for Studenernes Afholdsforening, og dette var Begyndelsen til det paa mage maader banebrydende Arbejde, han senere udførte inden for den danske Afholdsbevægelse, og som gav sig udslag i hans forskellige Værker om Ædrueligedslovgivningen. Han blev Formand for Danmarks Afholdsforening og senere Æresmedlem af dens Hovedbestyrelse, og han var i en Aarrække Formand for Danske Afholdsselskabers Landsforbund. Ogsaa Arbejdet inden for Dansk Fredsforening nød godt af C.C. Heilesens Energi.
Det var naturligt, at en Mand af C.C. Heilesens hele Livssyn og Indstilling politisk maatte føle sig knyttet til de Radikale, og allerede i 1918 blev han af Det radikale Venstre opstillet som Kandidat i Hjørring og Halvrimmen-Kresene. Ved Valget i 1920 opnaaede han Valg, og han havde derefter Sæde i Folketinget til 1929, da han ikke længer ønskede at fortsætte. Han var blevet Højesteretssagfører i 1926, og hans forretning havde faaet et saadant Omfang, at det blev vanskeligt for ham at passe sin Rigsdagsgerning. Der skal heller ikke lægges Skjul paa, at Heilesen saa det som et Fremtidsmaal at faa tilvejebragt et Samarbejde mellem de Radikale og Partiet Venstre, og der var i de Aar, han sad i Rigsadagen, ingen Tegn paa en saadan Tilnærmelse, tværtimod! Derfor var det ham heller ikke nogen Sorg at forlade det politiske Arbejde i 1929. Han ofrede i de følgende Aar al sin Energi og sine fremragende Evner på sin Gerning som Højesteretssagfører, og i den juridiske verden blev hans Navn nævnet blandt de første.
Men C.C. Heilesen glemte ikke sin gamle Kærlighed, og hans Vælgere i Vendsyssel glemte ikke ham. Ved det sidste Folketingsvalg, det historiske Valg den 23 Marts i Aar, lod Højesteretssagfører Heilesen sig paa ny opstille i sine to gamle Krese, Hjørring og Halvrimmen. Opstillingen skete med ganske kort Varsel, og der blev kun tid til Afholdelse af et enkelt Møde. Men saa stærk var endnu efter mange Aars forløb Forbindelsen mellem C.C. Heilesen og Vendelboerne, at han fordoblede det radikale Stemmetal og var lige ved at opnaa Valg. En af hans Modkandidater i Amtet var hans Fætter, Venstremanden Marius Heilesen, der blev valgt. Der foreigger mange Vidnesbyrd om, at Heilesen var glad for igen at deltage aktivt i politisk Arbejde, og han var rørende taknemmelig for den store Tilslutning, han fik fra det radikale Frisind i Vendsyssel. Alt tydede paa, at C.C. Heilesen igen vilde faa en opgave i dansk Politik.
C.C. Heilesen var en fremragende Taler. Hans ranke Skikkelse klædte Talerstolen, hvad enten han stod i et Forsamlingshus i Vendsyssel eller paa de store Landsmøder, hvor Afholdsfolk fra hele Landet var kommet sammen for at lytte til hans kloge Ord. Hans Veltalenhed var medfødt, men hans Respekt for Saglighed og Realiteter var saa stor, at han altid forberedte sig lige grundigt, hvad enten han skulde tale ved et politisk Møde eller i en vanskelig og indviklet Sag i Højesterets Skranke.
Højesteretssagfører Heilesen efterlader sig det smukkeste Minde i de Kredse, som han gennem sin offentlige Gerning kom i forbindelse med. For hans venner er Livet blevet fattigere. Gun (Politiken 12 Nov 1943)



Død:
Cancer intestini tenuis, duodeni, coli

Begravet:
Sammen med ægtefællen o sønnen Claus. Afbildet ("015)

Christian blev gift med Margit Aase Hannover den 10 maj 1912 i København, Københavns Rådhus. Margit (datter af Martin Adolph Hannover og Sigrid Seligmann) blev født den 24 jun. 1889 i København, Sokkelund, København; døde den 4 jan. 1976 i Sion, Sokkelund, København; blev begravet i jan. 1976 i København, Vestre Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 9 apr. 1905, MT København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1911, Helligånd, Sokkelund, København; Studerende; Adresse:
  Købmagergade 39 - 3. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1919, København, Sokkelund, København; Politiker
• Beskæftigelse: 1945, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Gårdejer; Adresse:
  Opnæsgård - Gammel Vallerødvej 3, Hørsholm

Notater:

Fødsel:
Forældrenes bopæl: Frederiksborggade 23, 3. iifl. KB ved sønnen Hennings dåb 1940.

Levned:
1915: Aktiv i kvindebevægelsen (deltog i optoget ifm indførelse af kvindernes stemmeret). 1916: Bestyrelsesmedlem, senere næstformand og fungerende formand for den danske afdeling af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. 1935: medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks afholdsforening.

Konfirmation:
Bopæl: Købmagergade 39

Beskæftigelse:
1908: Student fra Z. Zahles Skole.
Cand.phil.
1909 - 1912: Studerede Romansk Filologi.

FT 1911, Købmagergade 39, 3. Sal, København: Martin Adolph Hannover, 27/7 59, E, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Husfader, Cand.polyt, fhv.Bogtrykker. Med Margit Aase Hannover (24/6 89, U, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Barn, Stud.mag.),
Marie Darum (5/10 73, U, Folkekirken, Randers, (Tilflyttet fra) 1898 Grenaa, Husbestyrerinde, samt en tjenestepige.

Beskæftigelse:
1919 - 1924 Formand for Københavns Radikale Vælgerforening 1. kreds.
Opstillet for det Radikale Venstre 1924 i Vestre Storkreds, 1945 - 1950 i Hjørring Amt.

Beskæftigelse:
Overtog Opnæsgård efter ægtefællens død og drev landbrug med forpagter frem til salget af gården 1964.

Begravet:
Samme med ægtefællen og sønnen Claus. Gravsten afbildet (2015)

Notater:

Gift:
Københavns Magistrat. Borgerlig vielse for borgmesteren. Forlovere: Folketingsmand Ferdinand Nielsen og Folketingsmand Lars Kvist.
Børnene skulle opdrages i Folkekirkens tro.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1906, Sankt Andreas, Sokkelund, København; Adresse:
  Nansensgade 19 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1911; Oversætter
• Beskæftigelse: 1912, København, Sokkelund, København; Agent
• Titel: 1913; Cand.mag.
• Bopæl: 1916, Sankt Marcus, Sokkelund, København; Adresse:
  Forhåbningsholms Alle 17 - 2. Sal, Frederiksberg
• Beskæftigelse: 1920; Lektor
• Bopæl: 1921, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Frederiks D. VIs Alle 6 - 2. Sal, Frederiksberg
• Bopæl: 1930, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Frederiksberg Allé 50, Frederiksberg C
• Bopæl: 1936, Valby, Sokkelund, København; Adresse:
  Bjerregårdsvej 3, Valby

Notater:

Fødsel:
Omskåret 25 Nov 1888.

Levned:
GRUNBAUM David lektor; f. 7/11 1888 i Kolding; søn af buntmager Marcus Grünbaum og hustru Esther f. Hartogsohn; gift m. Ebba G. f. Iversen (død 1968). Student (Randers) 1906; Cand. mag. (engelsk, fransk og dansk) 1913; lærer ved Øregaard gymn. 1910; lektor smstds 1920; tidl. till. lærer ved Købmandsskolen; tidl. skandinavisk repræsentant for engelsk-amerikanske forfattere. Oversættelser af Arnold Bennett, John Galsworthy, Somerset Maugham m. fl. Har skrevet: Trampa i klaveret (1949); Som dagene gik (1970). Adresse: Bjerregårdsv. 3,2500 Valby. (Blå bog). Flygtet til Sverige 7 Oct 1943.
Jævnlige depressioner og svigtende syn pga. grøn stær tvang ham bort fra arbejdsmarkedet i 1950'erne. (SH)
Foto 1918 af DG som lærer i arkiv.dk: "Duntzfelts Allé, Hellerup, Plockross skole. Rektor Jens Krarup, lærer Grünbaum. Plockross skole oprettedes i 1903 på Duntzfelts alle 8. I 1918 overtog Gentofte kommune skolen og kaldte den herefter Øregaards gymnasium. Tranegårdsskolen får senere brugsret til Plockross skolens gamle bygninger."

Bopæl:
Politiets Registerblade: Stud.mag.:
25-09-1906: Fra Randers, til Nansensgade 19, 2. sal, hos Wulff ?
09-11-1907: Peter Fabers Gade 5, 4. sal, hos Sejersen
02-05-1908: Dosseringen (Nørrebros Dossering-Peblinge Dossering) 14, 4. sal, hos Nielsen.
Ved sønnen Hermans død Feb 1910: Hollændervej 22, 2. Sal, Frederiksberg.

Beskæftigelse:
Oversætter af Arnold Bennett (1911: En Himmelhund), John Galsworthy, Somerset Maugham m.fl. Udgav 1949 Trampa i Klaveret og i 1970 erindringerne "Som Dagene Gik" .Skrev en del aviskronikker med erindringer om forfattere og forlæggere.
Worldcat opregner 67 arbejder, herunder egne bøger.

Beskæftigelse:
Litterær agent. Drev i mange år bogagenturet Bookman.
I Jun 1942 rapporterede den tyske presseattaché, Gustav Meissner om forlagsvirksomhed og boghandlere i Danmark og advarede her udtrykkeligt imod David Grünbaums liiterære agentvirksomhed med engelsksproget litteratur, endda i ledtog svenske forlæggere og den engelske ambassade i Sverige. Han blev derefter overvåget af tyskerne under ledelse af SS-officeren Paul Kanstein. (Bjerre)

Titel:
Cand.mag. Københavns Universitet, i engelsk, fransk og dansk.
Student 1906.

Bopæl:
FT 1916, Forhaabningsholms Alle 17, 2. sal: Grünbaum, David, 7/11 88, Mosaisk, Kolding, Husfader, Cand.mag, Gymnasielærer, De forenede Skoler og Købmandsskolen, (Indkomst) 2366, (Formue) 0, (Skat) Stat 24,90, Kommune 78,78. Med ægtefælle Grünbaum, Ebba (19/5 85, Folkekirken, Saxkøbing, Husmoder), og Grünbaum, Berthe-Marie (1/1 1915, U.T. Frederksberg, Barn).


Beskæftigelse:
Lærer fra 1910, bl.a. ved Købmandsskolen. FT 1916: Gymnasielærer. Lektor 1920 ved Øregård Gymnasium.


Bopæl:
FT 1921, Frederik den 6. Alle 14, 2. sal tv: Grünbaum, David, 7/11 88, Kolding, (tilflyttet fra) 1906 Randers, Mosaisk Husfader, Lektor, Cand.mag. Øregaard Gymnasium. Med ægtefælle Grünbaum, Ebba (19/5 85, Saxkøbing, (tilflyttet fra) 1912, Saxkøbing, Folkek. Husmoder), og Grünbaum, Berthe-Marie (1/1 1914, U.T. Frederksberg, Datter).
FT 1925: samme sted, samme familie, samme information (bortdet fra korrekt fødslsår for Berthe-Marie: 1915.


Bopæl:
FT 1930, Frederiksberg Allé 50: Grünbaum, David, 7/11 88, Kolding, Husfader, Lektor, Øregaard Gymnasium, (Viet) 1909, (Børn, afdøde) 1,1. Med ægtefælle Grünbaum, Ebba (19/5 85, Saxkøbing, Husmoder), og Grünbaum, Berthe-Marie (1/1 1915, Frederiksberg, Barn), samt en husassistent.

Bopæl:
Villaen opført 1936 til David Grünbaum.
FT 1940, Bjerregårdsvej 3: Grünbaum, David, 7/11 88, Kolding, Husfader, Lektor, Cand.mag. Med ægtefælle Grünbaum, Ebba (19/5 85, Saxkøbing, Husmoder), og Grünbaum, Berthe-Marie (1/1 1915, Frederiksberg, Barn), samt en husassistent
Oct 1943-1945: Stockholm, Sverige.

Begravet:
Gravsted nedlagt 2015.

David blev gift med Ebba Wolsgaard-Iversen den 22 maj 1909 i Blågården, Sokkelund, København. Ebba (datter af John Edmund Iversen og Anna Marie Volsgaard) blev født den 19 maj 1883 i Sakskøbing, Musse, Maribo; blev døbt den 24 jun. 1883 i Sakskøbing, Musse, Maribo; døde den 28 mar. 1968 i Valby, Sokkelund, København; blev begravet i apr. 1968 i Frederiksberg, Frederiksberg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1906, Apostel, Sokkelund, København; Korrekturlæser; Adresse:
  Vesterbrogade 77 - 1. Sal, København V
• Beskæftigelse: 1921; Oversætter

Notater:

Fødsel:
KB: døbt Ebba Iversen.
Dåbsattest i SH arkiv.

Levned:
Korrekturlæser på Familiejournalen. Virkede i en periode som lærer, indtil hun fik barn. Oversætter. Arbejdede i mange år sammen med sin mand i deres fælles bogagentur, Bookman.
Fulgte med sin ægtefælle til Sverige 7 Oct 1943.

Beskæftigelse:
FT 1906: John Iversen, 17 Maj 1854, Lolland Holeby sogn Bursø, fra Svendborg 1899, husfader, fhv. Købmand. Med ægtefælle Anna Marie Iversen (10 Mar 1861, Sakskøbing, fra Svendborg 1899, husmoder), børnene Ebba Iversen (19 Maj 1883, U, Sakskøbing, fra Svendborg 1899, Korrekturlæserske paa Familiejournalens Kontor), Edmund Wollsgaard (20 May 1884, Sakskøbing, fra Svendborg 1905, Expedient), Ellen Iversen (18 Aug 1885, U, Sakskøbing, fra Svendborg 1899, Kontoristinde på Klods Hans Kontor), Jon Wolsgaard Iversen (1 Dec 1889, U, Sakskøbing, fra Svendvorg 1899, Assurandørkontorist), Poul Wolsgaard Iversen (20 Maj 1896,U, Sakskøbing, fra Svendborg 1899), samt Christiane Magrete Wolsgaard, 21 Oct 1822, U, Stubbekøbing, fra Stubbekøbing 1884, Slægtning). Midlertidigt fraværende Carl Emil Wollsgaard Iversen (1886, U, Barn, Søkadet, Kadetkolen, Livgardens kasserne).

Beskæftigelse:
1921: Daarernes Vej (Ulla Bjerne). World Cat opregner 16 titler frem til 1936.

Begravet:
Begravet fra Søndermarken Krematorium [ej dato]. "Uden præst".
Gravsted sløjfet 2015.

Notater:

Gift:
I pastor Ludvigs hjem, Vesselgade 13, 3. Sal.
I henhold til kongeligt vielsesbrev af 17 May 1909.
Ebba boede da Frederiksberg Alle 55, 1. sal., David Dosseringen 14, 4. sal., gift i Blågård Sogn.