| Navn |
Olaf Johan Vildfang Bigler |
| Kaldenavn |
Baronen |
| Fødsel |
29 aug. 1891 |
Sankt Jacob, Sokkelund, København  [3] |
- Forældrenes bopæl: Livjægergade 25
|
| Dåb |
4 okt. 1891 |
Holmen, Sokkelund, København |
Adresse:
i kirken |
| Beskæftigelse |
eft. 1907 |
Frederik, Sokkelund, København [4] |
| Forretningsfører |
Adresse:
Kongensgade 81 - 3. sal, København |
- 01-11-1907: Store Kongensgade 81, 3. sal
01-11-1913: Store Kongensgade 81, 3. sal
01-05-1919: Frameldt
01-11-1921: Store Kongensgade 1, Hotellet
|
| Beskæftigelse |
1916 [5, 6, 7] |
| Kapitalist |
- Spekulant på Børsen fra 1916, med udgangspunkt i en arv. Tjente ang. kr. 3 millioner.
Flyttede 1918 til Strandvejen 44, Hellerup, som han udstyrede med 12 Rembrandt-malerier. Til housewarming vlev serveret 12 retter og 18 slags vin.
Nordjyllands Kystmuseum gengiver forskellige anekdoter:
"Baronen", godsejer Olaf Bigler kom ofte på restaurant "Wivel", med et følge på 30 personer.
På hotel "d`angleterre" holdt godsejer Olaf Bigler mange middage og fester.
På restaurant Nimbs terasse omsatte godsejer Olaf Bigler, Bangsbo en del af sine penge i hummer og champagne.
Gik fallit 1919.
|
| Beskæftigelse |
1918 |
| Fabrikant |
- Overtog faderens cigarfabrik, V.A.Bigler & Co A/S. Fik samme år bøde kr. 500 i Københavns Byet for at sælge urygelige cigarer.
|
| Beskæftigelse |
1918 |
Bangsbrostrand, Horns, Hjørring [8, 9] |
| Proprietær |
Adresse:
Bangsbo hovedgård |
- Børsmillionær Olaf Bigler købte 16. juni 1918 Bangsbo af den norske generalkonsul C.M.Bay for kr. 400.000 kr.
Herregården sat på tvangsauktion 10 Jul 1919
|
| Udvandring |
1925 [10] |
- Godsejer Olaf Bigler, kaldet baronen bosatte sig i 1925 på 10. Rue Herold i Paris. Her levede han en stille og tilbagetrukket tilværelse ind- til sin død 17.august 1947.
|
| Levned |
- Biografi: En børsmillionærs storhed og fald.
"Olaf var nok det mest promiskuøse medlem af familien Bigler der nogen sinde har levet. Han levede af at spekulere (spekulant) og blev godsejer da han købte Bangsbo ved Frederikshavn, men han levede også af faderens penge.
Da han købte Bangsbo holdt han en 3 ugers indvielsesfest, hvor alle var fulde hver dag. Fortsatte med at holde vilde fester i riddersalen, smed sølvtøjet i voldgraven, lejede hele (horn)orkestre til at spille. En stor kasse, der kom ind som en gave til Olav, viste sig at indeholde levende kyllinger. Opdagede han en gæst, som tillod sig at sove efter de mange timers fest, kunne han finde på at tage en skål sildesalat og hælde ud over vedkommende, selv om han havde kjole og hvidt på. En dag troede han, at han var Jesus og forsøgte at gå på vandet i voldgraven.
(Kilde: Kay Bigler, hans fætter). (Bigler)
"Var disse år efter Johan Knudsens salg af Bangsbo præget af de gentagne ejerskift, formåede én ejer dog på særdeles effektiv vis at undgå den ubemærkethed, som de stadig skiftende ejere ellers havde udsigt til - børsspekulant Olaf Bigler. Denne købte i 1918 Bangsbo af Pay efter ved heldige børsspekulationer at være kommet i besiddelse af en vældig sum penge, som nogle anslog til 3 millioner kroner. De mange penge steg afgjort Bigler til hovedet, og det blev derfor sære ting, der nu fortaltes om livet på Bangsbo. Medvirkende til Biglers excesser var vel også den diagnose, hans læge havde stillet, og hvori antydedes, at Bigler snart ville dø af en uhelbredelig sygdom.
I det år Bigler levede på Bangsbo, nåede »Baronen«, som han hurtigt blev kaldt, at sætte sin formue over styr, for hans fantasi havde ingen grænser, når det gjaldt om at finde på pengeslugende raffinementer. Omkring den gavmilde børsspekulant og hans beskedne hustru, der dog snart forlod Bangsbo, samledes både københavnske bekendte af begge køn og en række frederikshavnske bedsteborgere, der alle var mere end villige til at deltage i Biglers påfund. Der var for eksempel dengang en flok jægere blev inviteret til klapjagt. Da »Baronen« ikke havde noget særligt kendskab til denne form for jagt, lod han de deltagende jægere starte med frokostens fristelser med det resultat, at hverken han eller gæsterne snart følte sig i stand til at gennemføre jagtens strabadser. Men da det medbragte jagtudstyr dog skulle afprøves, lod »Baronen« Bangsbos bestand af brevduer slippe løs. De af gæsterne, der på dette tidspunkt endnu kunne holde på et gevær, gav sig nu til at skyde efter de løsslupne brevduer, som på den måde kom til at udgøre dagens vildtbestand.
Ved festerne på Bangsbo underholdt en fastboende kunstnertrio gæsterne, der fik maden serveret på tallerkener af sølv eller af storblomstret porcelæn, som var købt i udlandet. Ofte var støjen fra selskabet så kraftig, at trioen måtte have forstærkning fra Frederikshavn, hvor musikdirektør Larsen og hans hornorkester var parat til hurtigt at rykke ud, når Biglers store, grå bil viste sig. Med hornorkestrets komme steg lyden endnu nogle decibel, hvilket efter Biglers opfattelse blot gjorde festen mere vellykket.
Et helt grotesk udslag af Biglers parvenu-manerer forekom efter flere fester, hvor Bigler samlede alt servicet i dugen for derefter at smide det i voldgraven. En særlig festlig aften kunne have følgende indslag: Med Bigler i spidsen for det højt musicerende hornorkester vaklede det animerede selskab ud på aftenen gennem parken, hvor »Baronen« med sans for det pikante havde anbragt en række kvindestatuer, der ved nøjere eftersyn viste sig at være levende. De letpåklædte modeller, som det var tilladt at berøre, vakte stormende begejstring blandt optogets mandlige deltagere, som ikke forpassede lejligheden til at vise deres udviklede kunstforstand.
Engang da Bigler fik lyst til at overvære en revy fra »Palais de Dance« i København, engagerede han straks hele holdet til at optræde på Bangsbo. Med en chartret DFDS-båd ankom de 30 deltagende aktører til Frederikshavn havn, hvorfra de i åbne vogne blev trukket til det hotel, hvor Bigler havde reserveret værelser til selskabet. I spidsen for optoget gik selvfølgelig »Baronen«, som iklædt festskrud ledede morgenens sangudfoldelser. Når »Baronen« forlod Bangsbo for at køre de få kilometer ti 'I Frederikshavn, foregik det oftest i en elegant landauer, som førtes af en liberiklædt kusk. Byens drenge yndede at løbe efter landaueren, som var prydet med ejerens sølvmonogram, og samle de mønter op, som den henslængte »Baron« smed ud på gaden.
I Frederikshavn var Bigler bestemt ikke vellidt, da han optrådte både flabet, overlegent og hensynsløs i de forretninger, hvor han foretog sine indkøb. Da han en dag fortrød købet af en stor grammofon, fik »Musikhuset« den tilbage gennem forretningens spejlglasrude. Det var ikke det eneste sted, hvor man kom til at mærke Biglers sygelige hærværkstrang, som kunne give sig udslag i knust inventar, ødelagte gardiner, eller, som det skete på Hoffmanns hotel, ituskårne lædermøbler. Modsat andre steder, hvor Bigler under mottoet: »Fa'en med det - jeg betaler« klarede sig ud af sine vandaliserende overgreb, reagerede hotellets vært prompte med at smide Bigler ud, samtidig med, at han lod »Baronen« vide, at denne ikke oftere skulle vise sig på hotellet, hvor han ellers havde stambord.
Den hektiske Bigler-tid stoppede brat, for pludselig havde »Baronen« ikke flere penge, og han måtte forlade gården. Nogle år efter fik Frederikshavn dog en sidste gang besøg af den tidligere godsejer og »Baron«, som da under navnet tobaksrepræsentant Olaf Bigler indløste pantet i den forældede bil, som længe havde været opmagasineret hos en bilforhandler. Efter Biglers fallit måtte generalkonsul Pay tage gården tilbage, før det igen lykkedes at finde en køber.
(kilde: Hans Gregersen: Bangsbo, Bangsbomuseet, Frederikshavn, 1983) (Bigler)
|
| Beskæftigelse |
ca. 1927 |
Paris, Ile-de-France, Frankrig |
| Tobakshandler |
| Beskæftigelse |
før 1937 |
Paris, Ile-de-France, Frankrig |
| Direktør |
Adresse:
10 Rue Herold, Paris |
- KB ved død: Direktør for transportfirma
|
| Død |
17 aug. 1947 |
Paris, Ile-de-France, Frankrig [12] |
| Årsag: Hjertesygdom |
Adresse:
10 Rue Herold, Paris |
- Tidligere Indehaver af Transportfirma i Paris, hvor han ved sin død havde Bopæl.
FIk 1937 konstateret Oluf rammes af sukkersyge og dårligt hjerte og var siden sengeliggende en stor del af tiden.
|
| Begravelse |
29 dec. 1947 |
Stege, Mønbo, Præstø |
- Ligbrænding i Krematoriet paa Pére-Lachaise Kirkegaarden den 20. August 1947. Jordpaakastelse og urnenedsættelse paa Stege Kirkegaard den 20 December 1947.
|
| Person-ID |
I12017 |
Simon |
| Sidst ændret |
8 mar. 2023 |
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
1891 - 1947 (55 år)