| Navn |
Jens Petersen Schrøder |
| Kaldenavn |
Lyne-Jens |
| Fødsel |
4 dec. 1782 |
Sønder Stenderup, Nørre Tyrstrup, Vejle  [3] |
| Dåb |
5 dec. 1782 |
Sønder Stenderup, Nørre Tyrstrup, Vejle |
| Levned |
- Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.
|
| Beskæftigelse |
1801 |
Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø |
| Skytte |
Adresse:
Basnæs |
- Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).
|
| Beskæftigelse |
ca. 1807 |
Skørringe, Fuglse, Maribo |
| Hestehandler |
- For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)
|
| Beskæftigelse |
1813 |
Skørringe, Fuglse, Maribo |
| Skovrider |
Adresse:
Christianssæde |
- Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.
|
| Bopæl |
1860 |
Skørringe, Fuglse, Maribo |
Adresse:
Vester Skørringe |
- FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.
|
| Død |
20 apr. 1860 |
Skørringe, Fuglse, Maribo [5] |
| Begravelse |
27 apr. 1860 |
Skørringe, Fuglse, Maribo |
| Person-ID |
I2304 |
Simon |
| Sidst ændret |
6 jan. 2022 |
| Familie 1 |
Johanne Elisabeth Wagner, f. ca. 1775, København d. 12 dec. 1832, Skørringe, Fuglse, Maribo (Alder 57 år) |
| Ægteskab |
- Yderligere børn i ægteskabet: Peter Schrøder (Bap 3 Sep 1809 - begr. 5 Aug 1812, 3 år gl.),
Magdalene (bap 17 Nov 1811 - begr. 26 Mar 1812),
Frederik Ferdinand Schrøder (4 Aug 1817 - 9 Mar 1818),
Frederik Ferdinand Schrøder (14 Jun 1818 - 18 Jun 1821).
|
| Børn |
| | 1. Henriette Schrøder, f. 1808 d. 22 nov. 1859, Halsted, Lollands Nørre, Maribo (Alder 51 år) |
| | 2. Anders Ancher Schrøder, f. 1810 d. 14 jan. 1883, Frederiksberg, Sokkelund, København (Alder 73 år) |
| | 3. Lene Schrøder, f. 1813 d. 2 okt. 1853, Skørringe, Fuglse, Maribo (Alder 40 år) |
| | 4. Peder Jensen Schrøder, f. 10 jul. 1814, Skørringe, Fuglse, Maribo d. 11 mar. 1900 (Alder 85 år) |
| | 5. Sophie Frederikke Charlotte Schrøder, f. 21 jul. 1815, Skørringe, Fuglse, Maribo d. 24 apr. 1882, Maribo, Musse, Maribo (Alder 66 år) |
| | 6. Jensine Cathrine Schrøder, f. 22 mar. 1820, Skørringe, Fuglse, Maribo d. 5 jan. 1892, Maribo, Musse, Maribo (Alder 71 år) |
|
| Familie-ID |
F5331 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
6 jan. 2022 |
| Familie 2 |
Frederikke Lovise Hviid, f. 16 jan. 1803, Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo d. 18 jul. 1839, Skørringe, Fuglse, Maribo (Alder 36 år) |
| Ægteskab |
20 sep. 1833 |
Tirsted, Fuglse, Maribo [8] |
- Enkemand Hr, Skovrider Jens Schrøder paa Christianssæde, 50 Aar gl, og Jomfru Frerike Louise Hviid i Rubbelykke Præstegaard, 30 Aar.
|
| Børn |
| | 1. Christian Ditlev Friderich Schrøder, f. 16 jul. 1834, Skørringe, Fuglse, Maribo d. 15 okt. 1886, Kalvehave, Bårse, Præstø (Alder 52 år) |
| | 2. Ludvig Peter Schrøder, R., NO, St.O, f. 19 jan. 1836, Skørringe, Fuglse, Maribo d. 8 feb. 1908, Malt, Malt, Ribe (Alder 72 år) |
| | 3. Johannes Eliesar Schrøder, R., f. 13 jan. 1838, Skørringe, Fuglse, Maribo d. 23 okt. 1920, Frederiksberg Kommune, Sokkelund, København (Alder 82 år) |
|
| Familie-ID |
F5332 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
5 jul. 2021 |
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
1782 - 1860 (77 år)