Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Hr. Kirsten Timmesdatter Krummedige

Hr. Kirsten Timmesdatter Krummedige[1]

Kvinde - før 1404

Personlige oplysninger    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Kirsten Timmesdatter Krummedige 
    Levned
    • "til gårde i Gudme H. (1368-), Boholt og Boholtfang (1375-1376-), Øksendrup (-1375-), Tanga (-1376-) (alle Øksendrup S., Gudme H.), Næsbyhoved (-1368-1376-) (tidl. Skt. Hans Landdistrikt ved Odense) og Lykkesholm (Ellested S., Vindinge H.) - 1360 (20.sept.) som væbner medlover i Helsingborg i hertug Albrecht af Mecklenburgs gældsbrev til Evert Moltke (XVIII, 13), nævnes 1363 (12. sept.) som kammermester og ridder hos kong Valdemar Atterdag i dennes beskyttelsesbrev og tildeling af privilegier til byen s'-Hertogenbosch, fik 1364 (9. marts) i Avignon af pave Urban V som kammermester og medl. af kong Valdemar Atterdags husstand m. hustruen Christine fuld syndsforladelse i deres dødsstund, tilladelse til at overvære messe under interdikt og til at holde messe for sig ved et rejsealter samt pavelig provision på et gejstligt embede for kanniken Evert Moltke (XXI, 48), han siges her »også avlet i samme konges slægtslinie« (slægtskabsforholdet ukendt), 1365 (7. juli) medlover i Kolding for kong Valdemar Atterdag ved dennes fredsslutning m. greverne Heinrich og Claus af Holsten, nævnes s.å. (3. sept.) som medlover i Vordingborg i det hanseatiske udkast til en fredstraktat m. kong Valdemar Atterdag, kaldes påny kongens kammermester, ligeledes s.å. (22. nov.) som medlover i Nykøbing F. ved kongens fredsslutning m. hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Bremen, Hamburg, Kiel, Wismar, Greifswald, Anklam, Stettin, Stargard og Kolberg, blev 1366 (17. dec.) som kammermester m. ærkebiskop Niels af Lund, biskopperne Mogens af Ribe og Povl af Århus samt drost Klaus Limbek, Vicke Moltke (XVIII, 12) og Stig Andersen af hansestæderne anmodet om at opfordre kong Valdemar Atterdag til at tilbagegive penge og skibbrudent gods, fik 1367 (22.aug.) m. sin hustru Christine, i Odense Stift, af pave Urban V tilladelse til at vælge en skriftefader, som kunne give dem syndsforladelse i deres dødsstund, dog under forbehold af, at Evert M. fremover bar en knælang kjortel, havde Næsbyhoved ved Odense, som han 1368 oplod til kong Valdemar Atterdag, 1369 (21. juni) medlover foran Helsingborg ved Vicke Moltkes (XVIII, 12) overdragelse af borgen sst. til hertug Heinrich af Mecklenburg og hansestæderne, fik iflg. fredsoverenskomsten af 1373 (24. jan.) ml. kong Valdemar Atterdag og greverne Heinrich og Klaus af Holsten ret til, hvis han ville anklage greve Klaus af Holsten for sit fangenskab, at formulere sine krav overfor denne, hvorefter hertugerne Albrecht og Heinrich af Mecklenburg skulle dømme i sagen, vidnede 1374 (24. juni) som kammermester i Nyborg ved hertug Henrik af Slesvigs overdragelse af indløsningsretten til Gottorp Borg til kong Valdemar Atterdag, deltog 1375 (efter l.nov.) som rigsråd ved forhandlingerne i Falsterbo m. Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, s.å. (31. dec.) medl. af en af drosten Henning Podebusk og Danmarks Riges Råd nedsat rettertingskommission i Odense, der tildømte fru Cecilie, enke efter Peder Hvid, de 40 gårde, som kong Valdemar Atterdag uretmæssig havde frataget hende, afkøbte s.å. Jens Jensen i Tjæreby dennes part i Boholt, Boholt Fang, Tanga og gods i Øksendrup, medbeseglede 1376 (3. maj) i Slagelse som marsk hos kong Oluf af Danmark dennes håndfæstning, medbeseglede 1376 (7. maj) som marsk i Slagelse sm. konges overdragelse af borgen Nebbe og pantsætning af Sømme og Ramsø H. samt kongens part af Roskilde til biskop Niels af Roskilde, medbeseglede 1376 (9. maj) som marsk sm. konges overdragelse af Brøndbyvester, Ringebæk Leje og Vejlegård Mølle på livstid til kanniken i Roskilde Niels Jacobsen, kaldet Ruser, skulle 1376 (21. sept.) iflg. overenskomsten i Kbh. ml. kong Oluf og dronning Margrethe på den ene side og hertug Albrecht af Mecklenburg på den anden side om sidstnævntes arvekrav på Danmarks rige være hertugen behjælpelig ved dennes evt. overtagelse af kongeriget Danmark, beseglede 1376 (14.-16. aug.) i Korsør som marsk og rigsråd kong Olufs stadfæstelse af fredsslutningen af 1370 (24. maj), beseglede 1376 (13.dec.) i Rostock Vicke Moltkes (XXI, 14) salg af gods i Krakow, Plenin og Bartelshagen, var da høvedsmand på Nyborg, købte 1376 Tanga, Tanga Mølle og en række gårde i Svindinge, Øksendrup og Frørup S. af hr. Niels Esgesen, købte eller fik som pantelen s.å. Næsbyhoved af Herman Henriksen, havde 1377 (9. jan.) iflg. hertug Albrecht af Mecklenburgs erklæring ikke overholdt en dagtingning, forpligtede sig 1377 (1. juli) på Danehoffet i Nyborg m. kong Oluf, dronning Margrethe, samtlige biskopper, 43 riddere og 88 væbnere i den udfærdigede håndfæstning at opretholde den bestående retstilstand, 1377 (15. juli) marsk og medlover i Nyborg ved Albert Andersens erklæring om at have borgen Rugtved i pant af dronning Margrethe, beseglede s.d. Johan Wittekops erklæring om at have al hertuginde Kunigunde af Slesvigs ret i borgen Haderslev i pant, blev 1377 (12. sept.) i Tangermunde m. andre danske høvedsmænd af kejser Karl IV af Tyskland under frit lejde pålagt at give møde for ham eller en hofdommer, fordi de ulovligt holdt borgene besat, sad da som høvedsmand på Fåborg Slot, 1377 som marsk medl. af rettertinget i Kalundborg, der tildømte Køneke Skrædder en gård i Køge, hvilket blev stadfæstet 1377 (8.dec.) i Køge af kong Oluf, pantsatte 1378 (30. april) som marsk alt sit gods i Øksendrup, Svindinge og Frørup S., som han havde købt af hr. Niels Esgesen, til sin svend Otte Strangesen (Bild) for 70 mark sølv, fik 1379 (12. maj) i Nykøbing F. af fru Margrethe af Højet, Erik Sjællandsfars enke, for et lån på 100 mark sølv i pant alt hendes gods på Lolland og Langeland m. undtagelse af en gård i Horslunde og hovedgården Højet, som hun selv iboede, var 1379 (13.dec.) i Slagelse endnu kong Olufs marsk og råd, da denne fritog Conrad Moltke (XVIII, 19) for at aflægge regnskab for Vordingborg, bevidnede 1379 (18.dec.) i Roskilde som marsk m. drosten, hr. Henning Podebusk, tre riddere og tre væbnere, at Erik Pileman havde kvitteret høvedsmanden, hr. Jens Andersen for 1.080 mark og beseglede 1379 (20.dec.) i Holbæk sm. Jens Andersens kvittebrev til dronning Margrethe for 115 mark lødigt sølv, fik 1380 (8. juni) hr. Johann og Hartwig Hummersbuttels gods i Vindinge og Gudme H. som pant for 1.000 mark lødigt sølv, var vist f 31. juli 1381, da han i Hartwig Hummersbuttels skøde på Lykkesholm til broderen Vicke Moltke kaldes »fordum marsk hos Danmarks konge«, siges i dokumentet at have købt Lykkesholm af Hartwig Hummersbuttels far, Hartwig, og farbror, hr. Johann, siges 1391 (7. marts) at have haft Ribe i pant af dronning Margrethe, han må da have siddet som høvedsmand på Riberhus 1375-1377/78.

      "
    Beskæftigelse 1362 
    Kammermester 
    Titel 1362 
    Ridder 
    Død før 1404 
    Person-ID I3358  Simon
    Sidst ændret 11 mar. 2022 

    Far Timme Krummedige, til Tange   d. eft. 1346, Kiel, Kiel, Slesvig-Holsten Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F1179  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Evert Moltke, til Hårde   d. før 1381 
    Ægteskab før 1364 
    Familie-ID F6365  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 11 mar. 2022 

    Familie 2 Hr. Henning Podebusk   d. eft. 1405 
    Ægteskab eft. 1381 
    • Børn i ægteskabet: Witzlav Podebusk (d. aft 1391),
      Euphemia Henningsdatter Podebusk (f. aft. 1381),
      Elsebe Henningsdatter Podebusk, (aft 1381 - aft 1449, Stralsund, Mecklenburg-Vorpommen, Tyskland).
    Familie-ID F1380  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 9 feb. 2022 

  • Kilder 
    1. [S25] Holbek, Hans Santasilia & Elsebet Bruun, Stamtavler over danske adelsslægter, (https://finnholbek.dk/index.php), 21 jul. 2018, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I22028&tree=2.
      Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. Danmarks Adels Aarbog. Dansk Adelsforening, DAA 1929:II:9, 2