- Ilja Rudolph Bergh (født 22. januar 1927, død 5. september 2015) var en dansk pianist og komponist. Hans far var sangpædagog og hans mor russiskfødt og maler. Hans farfar var komponisten Rudolph Sophus Bergh og hans oldefar lægen og zoologen Rudolph Bergh.
Ilja Bergh førte en farverig og omskiftelig tilværelse. Hans barndom førte ham fra Berlin over Riga og Kijev til København, bl.a. fordi hans far var af jødisk familie. Han fik sin første klaverundervisning i Kijev 1935-1937. Under 2. verdenskrig blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, men blev smidt ud ”på grund af obsternasighed” ifølge hans egne ord. Senere blev han optaget igen og fik sin eksamen i 1957.
Efter en tid som boheme i København blev han en kort tid ansat på musikkonservatoriet i Odense, men valgte at studere videre i München. De næste mange år opholdt og virkede han rundt om i Europa. I perioden efter 1959, var han fastboende først i München og siden i Flensborg, hvor han frem til 1986 arbejdede som musiklærer. Derefter boede han på Møn, på Elsa Gress' såkaldte Decenter på Marienborg slot. I 1983-1985 var Ilja Bergh medarbejder i Torino ved teaterkompagniet Compagnia Sperimentale Drammatica, og skrev musikken til en del af kompagniets forestillinger. Sideløbende gav Ilja Bergh regelmæssigt givet koncerter i Italien, Spanien og Tyskland.
Hans musik var først og fremmest for klaver. Men stilmæssigt har den bevæget sig noget rundt. Bergh har skrevet a-tonal musik, været engageret i Fluxus-lignende, happening-agtige ”Prozess-koncerter”, men endte der hvor inspirationen og den frie tilgang til musikken var vigtigere end systemer og provokationer. Han kaldte selv sine værker for ”Menneskemusik” og hævdede at være inspireret først og fremmes af Franz Liszt, Aleksander Skrjabin og Olivier Messiaen.[1][2]
Han medvirkede i radiomontagen "Eliten i minefeltet" og i 2011 udgav han selvbiografien "En egocentrikers eskapader". (Wikipedia)
" ... Iklædt utraditionelle gevandter og broderet kalot har han optrådt ved et væld af koncerter som komponist og som pianist med andres og egne værker på programmet. En talentfuld ener og lidt af en outsider i det danske musikmiljø, hvilket man får bedre forståelse for ved læsning af hans memoirer.
Ilja Bergh er født i Berlin, hvor han tilbragte de første år af sit liv. Moderen, Marussia, var russisk og en meget søgt underviser inden for teater og dans. Hun var blandt andet elev af Stanislavskij, og hun fandt også tid til at male. Faderen var dansk, sanglærer, musikalsk og lidt af en fantast, der ifølge Ilja Bergh var blevet vildledt af en dum psykoanalytiker.
Da Anden Verdenskrig nærmede sig, måtte Ilja Bergh rejse med sine russisk-dansk-jødiske forældre tilbage til Danmark med en omvej omkring konservatoriet i Kijev. Som følge af denne omflakkende tilværelse havde Ilja Bergh svært ved at indordne sig i skolen; men han lærte hurtigt at spille formidabelt godt på klaver.
Inspireret af sin mor og sin farmor fik han en livslang vision om at sammenfatte musik, billedkunst og teater i ét. På samme måde blev Schumann, Liszt, Skrjabin og Messiaen hans favoritter inden for kompositionsmusikken, hvilket stod i grel modsætning til den herskende smag på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor Ilja Bergh i nogle år slog sine folder.
Resultatet blev, at Ilja Bergh kom til at udfolde sin kunst i stadig opposition til det danske kulturliv. Han blev en af de tidlige ungdomsoprørere, en svoren ateist med mange tanker om at fremme og kombinere kunstarterne og at provokere det etablerede borgerskab med surrealistiske happenings.
I København optrådte han jævnligt. I perioder omdannede han sin lejlighed til koncertsal, alt imens han inddrog sine vidtgående kulinariske interesser i projekterne. Han hang ud på baren Drop In med kunstnervenner, blandt andre pianisten og anmelderen Jurij Moskvitin, og han arbejdede sammen med malerne Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen.
Andre år boede han i Tyskland, hvor han komponerede og arbejdede tæt sammen med stedets musikere, malere og teaterfolk, blandt andet avantgardegruppen Spur i München.
Efter en række kaotiske, men oplevelsesrige år, der også indbefattede en hel række stormfulde ægteskaber, nærmede Ilja Bergh sig en slags midtvejs- eller kunstnerkrise. Selv skriver han, at han var ved at blive offer for den danske jantelovs mentalitet.
Han kom da i kontakt med Elsa Gress og kredsen omkring hende. I årene 1975-81 tilbragte han lange perioder hos hende på Marienborg Decenter. Her fandt han endelig en gruppe mennesker, der forstod ham som kunstner og menneske. Han fik hjælp til at komme videre og fik lidt mere orden på sit liv.
I dag bor Ilja Bergh på skift i München, Berlin og København, og han er stadig fuldt optaget af sit projekt. "Kunsten har kun kraft og berettigelse, hvis den er i stand til at vælte menneskets vanetænkning," skriver han. Og det har han på mange måder ret i." (Eva Hvidt i Krtitelig Dagblad)
|
Om slægterne Brændgaard & Heilesen
1927 - 2015 (88 år)
Levned